Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gribsjord 303
Grenetræ: det Træ, der saaledes blev mærket til Skovskifte under
Skovens Rebning. Der siges i samme ovenfor anførte Dom, at de 8
Rebsmænd ”stod liudeligen indenn alle fire Stocke, oc bestod dieris
Skiffte oc Rebning ... lige epthersom samme Steene, de satte, oc
Greene-Træer uduiser.” (Rosenv. III. 107. 109.)
Grevens Tid: var i det 16de Aarhundrede den almindelige
Benævnelse paa den Tid, hvori Grev Christoffer af Oldenborg, med
Hielp fra Lybekkerne, havde indtaget en stor Deel af Danmark i
den fangne K. Christian II. Navn, og førte den saakaldte Grevens
Feide. Saaledes hedder det paa Fru Anne Meinstorps, Holger
Rosenkrantzes, Liigsteen i Hornslet Kirke: Som the Forrædere
ihieislog i Greffuens Tid. 1534; og i et Br. af Mogens Falster,
Landsdommer i Lolland, af 1545: Om then vuillie oc Tretthe,
som oss emellom vor, for thet Sölff, the toge aff Sancte Iörgens
Billede y Bregrup y Greffwens tidt. (D. Mag. III. 88.)
Gribsjord, n. s. almindelig Benævnelse paa saadan Jord, der ikke
hørte til den fra gammel, umindelig Tid indtagne og rebdragne
Bymark, og saaledes ikke var deelt og rebet imellem Bymændene;
men som en enkelt Mand havde indtaget til Dyrkning af øde Jord
eller Alminding (Fælled) udenfor Bymarken. ”Oc mente han, at
hues han hagde brugt paa same Aasted, thet vor — reth
Gribsjordt oc ey rebdragen.” (Dom af 1543. Rosenvinge. I. S. 76.)
”Huor faa findis, att Gribsjordt er.” Christ. III. Reces. 1547.
C. 15. ”Huor Gribsjord er, som tilforn icke haffuer werit lagt
enten udi Boel, Fierding, Otting.” o. s. v. Chr. III. R. 1557. C. 28.
I en Dom af 1574 hedder det: at Jord, der ikke var ”stenet og
indmærket”, efter den Maade, ”som Stug og Særmærke pleier
at være” (nemlig i Bymark eller Fælled) ansees for at være
Gribsiord. (Rosenv. gl. Domme. II. 249. Jvf. I. 260. — Saadanne
Jordstykker modsættes i Almindelighed ”Naalsjord” og ”rebdragen Jord.”
Jvf. Ar. Berntsen. II. 447. 48. ”Om vel til en By kunde være Maals-Jord
i almindelighed, saa kand alligevel til nogle særdelis Gaarde i Byen være
nogle Stycker Grijbsjord, foruden den rette allmindelige Maals-Jord.”)
I øvrigt er det ikke attid let eller tydeligt at afgiøre, hvad man i sildigere
Tider har anseet at være Gribsjord, fordi saadanne Jordstykker ved Landets
Opdyrkning, og gientagne Rebninger, efterhaanden bleve sieldnere. — Jvf. D.
L. V. 10. 10. (hvor Gribsjord er forkortet til Grib.) Hirtshoim, de
servitute. VIII. p. 207. Kof. Ancher jur. Skr. II. 333. Mandix
Landvæsensret. I. 678.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
