Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
304 egrimet —
grimet, adj. sværtet; forekommer om Træer, der nævnes som
Skielmærker imellem tilgrændsende Jord-Eiendomme; og hvori man
maaskee har brændt Mærker for bedre at kiende dem. ”Och sa wpp
ath then Mosse, som thet grimeth Trææ star, och sa fra thet Træ,
och ath the andre grimeth Træ, sa lenge til marken wiith tagher.”
Et Sandemænds-Brev fra Vrads Herred. 1499.
Grind, et. Led, Vangeled; overhovedet Hegn af Lægter, Staver
eller Træstykker, med Aabninger imellem; Sprinkelværk. (Sv. Grind:
”porta eæx asserculis transversim positis, relicto inter singulos spatio,
constructa. Ihre. Gloss. I. 729. A. Sax. Grin dle, crates, chlatrum.
N. Sax. Glind, et Riisgierde. Det isl. Grind har tillige en mere udvidet
Bemærkelse af der omhegnede, indgierdede Sted. (s. Ihre. 1. cit. p. 727. og
det der anf. Sted af Rolf Krakes Saga.) Det er formodentlig saaledes det
bruges i Visen om Kong Gørels Datter:
”De bröde ned den Skovwsal,
De giorde deraf et Grind.” (Nyerups Udg. IV. S. 54.)
Grob, en. Grøft. (Isl. Grof. Sv. Grop. Endnu høres Ordet i
Jylland.) ”Tha wore the udi Arbeydt oc graffuit (gravede) paa
en Grob till en Mölle.” 1551. (Rosenv. g. Domme. I. 154. II. 209.)
Groffenbrad, en. s. Graapenbrad.
Gru, n. s. (Jvf. Isl. v. grufa, eller grufa nidr, at bøie sig, lude dybt
for over; og n. s. Grufa, som bemærker denne Handling eller
Stilling.) Saaledes det gammeldanske Ord Gru, der forekommer
i de adverbiale Udtryk: paa Gru og i Gru, nedvendt, bøiet
nedad eller mod Jorden (næsegrus.) ”Ahram fiold (faldt) paa
grw, ællær redheboæn, pa antledet.” Gammeld. Bibelovers. 1 Moseb.
17, 3. (Man seer, at Oversætteren har villet medtage begge
Bemærkelser af pronus i Vulgata.) Ligeledes: ”redheboæn, paa grw
til badn jæk herræn.” 1 Moseb. 24, 48; og: ”rædæboæn ellær
j 8rv. sst. 33, 3. Jvf. 1 Moseb. 42, 26..
”Leg skeen paa gruwe, naar hand er tom.”
(N. Bredals Børnespeil. 1568. S. 11.)
”Dyr (ere skabte) at löbe og gaa paa grwæ.” sst. S. 16.
(I det Isl. ”liggia á grufu,” procumbere in ventrem, ligge
næsegrus. (Colding, Etymol. lat. pronus, skriver det næsgrues.)
I dette Ord er den sidste Stavelse gen. af Gruz ligesom i
hovedkulds, søleds, indenlands, udenrigs, o. fl. (Man har brugt gru
i flere sammensatte Ord; saaledes gruliggende, liggende paa Gru eller med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
