Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Græsbid 305
Hovedet forover. I en af Christian IV. latinske Stile, hvori han fortæller om
en Linedandser, hedder det paa Dansk: ”Paa aller syste gaff han sig
gruliggendes fraa det öffuerste aff lynen till det nederste.” (dedit se
pronum a supremo funis usque ad ultimum.)
Grudh, (Gruth) n. s. I det gamle Lovsprog: Fred, Leide. (Isl.
grid.) Deraf ogsaa v. gruthæ: love, tilsige Fred. (”Dræpær nokær
man annær a fæstæ bötær, ellær gruth giuæn, thæt ær (ɔ: ther) a
thingi war ænti fæst ællær gruthæt.” Er. Siæll. L. II. 10.) Jvf.
Trygd. ”Ved Gruth forstaaes uden Tvivl den sikkre Leide, som
Sagsøgerne og hans Frænder i en Drabssag maatte tilsige Drabsmanden og hans
Slægt, naar de fæstede (udlovede) Bøder: saa at de uden at frygte Feide
kunde begive sig til Thinge.” o.s.v. Rosenv. Anm. S. 350.
grundere, v. a. grunde, grundfæste. ”Then sande hellige kircke,
sfom er grunderit paa Christo, then rette grwndsteen.” P. Eliæ.
(Biskopp. Giensvar. 1533.)
Grydeven, n. s. Den, der søger et Huus for Madens Skyld
(Snyltegiæst.) ”Grydevenner kunne let faae andet Sind.” Ordsprog.
(H. Thomesen. Moth. s. min Ordspr. Saml. S. 245. ”Medens Gryden
syder — har man nok af Venner.” P. Syv. I. 476.)
grædelig, adj. og adv. sørgelig, ynkelig; med Sorg og Taarer.
”Meth grædnhelige hwgh.” (mente lugubri.) Gl. d. Bib. 3 Moseb.
10, 19. ”Fordi han skall hielpe then fattige wdi syn grædelige
klage.” Fr. Wormordsen. Dav. Ps. (71 v. 12.) ”Then madh
vorder ille swncken, som grædelighe ædes.” P. Lolle. Ordspr.
Nr. 869.
græmme sig (paa Nogen) v. r. fortørnes, forbittres. ”Gremme dig
icke paa onde menniske, og hade dem icke, som ille göre.” C.
Pedersen. (Davids Ps. 36. Antvwerpen, 1531. f. E. 7. b.)
græmslagen, (gremflagen) adj. betagen af Vrede, forbittret. ”Det
hender sig vel; at Herrer og Förster blive meget harmfulde oc
gremslagne, naar deres Agt kommer dem icke i Pungen.” A. S.
Vedel. (Svend Tveskiæg. udg. 1705. S. 43.)
Græsbedning, n. s. Græsning, Græsningsret. (Græsbed.) Togh
welæ wij ath almwghen skal nythæ theris rættæ græsbethninger
whindreth. K. Hanses Privil. for Kiøbsted. 1502. (Efter Haandskr.)
Græsbid (mod Græsbid, Horn imod Horn): en Formular i det ældre
Lovsprog, hvorved udtrykkes lige Antal af Græsnings-Høveder, eller
Græsningsret til et lige Antal Høveder.) ”At Affnö mæn haffue
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
