Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
306 Græsbedning —
vdlagt saa megen aff theris jord tiil fælædt emod Swijnö mæn —
som horn ær emod horn, græsbiidt emod græsbijdt.” 1496. (Scr.
R. D. IV. 346.) s. ogsaa p. 349.
Græsgield, adj. Leie, som betales for Græsgang; Græsleie,
Græsgangspenge. ”Censum etiam, qui dicitur Gresgyald, similiter
ipsis civibus duximus indulgendum.” Kiøbenh. Stadsret af Jac.
Erlandsen. 1254. §. 17. (Græspenge: s. under Græsøl.)
Græskar: Dette danske Navn forekommer ikke allene i Bib. af 1550,
Jon. c. 4, som Oversætt. af Luthers Kürbis; men allerede i Chr.
Pedersens Vocabular. 1510. (Sv. Bib. 1541 har: En Kurbitz.)
Resen og nyere Bibelovers. have beholdt det hebraiske Kikaion.
Græssviin, n. s. magert Sviin, der er sommerfødt ved at tøires i
Marken. (Ar. Berntsen. 2 B. S. 180.) s. Bolsviin (ovenfor
S. 104) og Skovsviin.
Græsøl: formodentlig: Gilde, som blev givet Bønderne, naar de
havde høstet Hø for Sognepræsten eller Godseieren. — Et Tingsvidne
til Vinding Herredsting, 1561, formelder: at Præsterne i Herrested i Fyen
havde havt deres Qvæg paa Herrested og Maare Grund, Halvdelen det ene,
og Halvdelen det andet Sted, til Græsgang avit og fri foruden Græspenge
og Græsøl. [Crone: Herresteds Præstehist. Aftryk af kirkehist. Saml. 1851.
S. 9. Af Blochs og Næraaes Samlinger paa Univ. Bibl.]
grøbe, v. a. udgrave (i Metal;) sculpere. ”Han gröpte cherubim.”
(sculpsit.) Gl. d. Bib. 1 Kong. B. 6, 35. (wtgröpte. sst. 7, 36.)
gröptæ ællær vthugnæ beletæ. sst. 5 Moseb. 7, 25. (wthgröpt
thing. sculptile. Domm. 17, 4.) — Deraf: ”Gröbælsæ ællær
wtskærilse”: cælaturæ. 2 Moseb. 27, 11. — Jugrøoøbelse,
Indgravning: (incastraturæ. Vulg.) 2 Moseb. 36, 32.
grøn, adj. i Bemærkelsen: frisk, ny, nylig giort. Aloe rensær grönt
saar. H. Harpestr. I. 14. ”Stampær man hænnæ oc læggær with
grön saar.” sst. II. 53. ”Thæt lykkær sköt grönæ saar. sst. I. 62.
(Vi have deraf endnu Ådj. grønsaltet, nylig saltet.)
grønlyk, adj. grønlig, grønladen. grönlyk gul (grønguul.)
Grønsti, en. Sti giennem en Eng eller Grønning.
”Saa gik jeg den liden Grønsti,
Som løb til Jomfrwens Lofte.”
; (Nyerups Udg. af D. Folkeviser. IV. 127. 136.)
Gube, n. s. et usædvanligt Ord, der kun er forekommet mig hos
P. J. Hegelund, som det synes, i Betydningen: Nakke eller
Hals:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
