Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gribsjord / 307
”Strax Bødelens Suerd haffde skild deris Gube,
Lod hand opsticke deris Hoffueder og Strube.” (Calumnia. 1579. f. 24 a.)
[Af et Vers i en gammel Vise e. d. er opgivet mig den Linie: ”Han
tog mig i min Gube.” Jvf. den jydske Talemaade fra Vendsyssel:
”at sætte Hovedet ned i Guben”, lade det ligesom synke ved at
hæve Axlerne. Dansk Dial. Lex. S. 183.]
Gudfader: (i nyere Dansk: den, som har staaet Fadder til et Barn,
i Forholdet til samme.) I den gammeld. Bibeloversætt. udtrykkes
Vulgatasssf consanquineus S affinis ved disse Benævnelser:
”Frendhe, ællær swasswer, ællær gudsather, ællær fæddher.”
3 Moseb. 25, 49.
Gudspenning, n.: s. Penge, som gives paa Haanden; Fæstepenge.
”Köper man Gooz af annen ... oc gifuer ther a Gudzpenning,
oc dricker lidköp.” Hadersl. Stadsr. 1292. §. 30. (T.
Gottespfenning. N. Sax. Codisgeld.) ”Fanger en then anden een
Gutzpennijug apa noghet Leyemaall elder nogher köpp.” (denarium
Scti Spiritus.) Overs. af Erik Glippings Stadsret f. Ribe. (1269.)
§. 55. (79.). Rosenvinge S. 249.
Guggertønde, n. s. et ubekiendt Ord, hvortil jeg forgieves har
søgt Oplysning. Ved Roeskilde Landemode 1565 forbydes: ”at
Præstemænd skulle ikke være Kiøgemestere i Bryllupper, eller befatte
sig noget med Guggertønden.” (Paludans Uddrag af Acta
synodal. Roeskild. Mag. for Lidende. 4. Hefte. S. 28.) Maaskee er
det kun en urigtig Læsemaade af Ordet i samtidig Skrift? s.
Huggetønde.
Gulds-jord forekommer i Christian I. Privilegier f. Odense. §. 4.
”The Borghere, som haffue guldz jordh, schulle beholde then frii
for aarligh skat, som af æreldh wærit haffuer.” Rosenv. Gaardsr.
S. 212.) (Efter ham skulde herved være meent det samme som Mark
Gul s Jord ɔ: Jord af en Mark Gulds Værdi. Men det synes (ogsaa
efter Prof. Velschows Formening) utvivlsomt, at der ved Udtrykket ”Gulds
Jord” betegnes en Jordeiendoms Vurdering efter Guldværdi (s. følgende Ord),
som tidligere var den i Fyen (maaskee i hele Danmark) brugelige
Jord-Taxation. Meningen af det ovenfor anførte Sted bemærker saaledes egentlig
ikke andet, end at de Borgere, fom have Jord, der er skatlagt, efter dens
saakaldte ”6uldværdi” skulle i Følge af Privilegiet være fritagne for at betale
Skatten, men dog (som derpaa følger) ”giøre Tieneste derfor, som andre frie
Mænd, i Byens Udbud og anden Tynge.”
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
