Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
308 Guldsvirthning —
Gulds-virthning (vurdning:) Jordeiendoms Guld-Vurdering, eller
Taxation efter Mark Guld, saaledes at mindre Dele af denne
Eenhed beregnedes i Sølv, efter Forholdet af 1 Mark e Pund)
Guld, liig med 8 Mark, eller 4 Pund Sølv. Jvf. J. Lov. III.
55; og især Stedet III. 55. ”Hwar man scal 1—00 wangs
garth swa sum han hauær guls wirthning i by.” (eftersom han
har Jord i Bymarken, efter Guld-Vurdering.) (Om den
forvirredeog ofte tilforn omtvistede eller urigtigt forklarede Jord-Vurdering efter Mark
Guld s. bl. a. Olufsens Afh. om Danmarks indv. Forf. i ældre Tider.
Vid. Selsk. Hist. philos. Afh. I. S. 281. 308 flg. Jahn, Nord.
Krigsforfatn. S. 39 — 56. I Særdeleshed Velschows critiske og dybt gaaende
Udvikling af Materien om Middelalderens Jord-Taxation og Boels-Inddeling
i Danmark: Comm. de inst. militar. danor. §F. 20. p. 67 sqaga. (I
Anmærkn. I. p. 68 findes de vigtigste Steder hos ældre Forfättere, indtil
Jahn, angivne.)
guldboen, adj. prydet med Guld; udsyet med Guld. ”Vten var
hun clædh mæth gulbonæ clædæ.” (Gammeldansk Legende om St.
Cecilia. Haandskr. i Stockh. kgl. Bibliothek.)
guldfæste, v. a. fæste en Hustru (trolove sig) med Foræring af Guld,
eller anden Fæstensgave af Værdi. ”Aflær man börn i lönd wither
the kunu, ey är hanum gift ællær guldsæst, tha ær thæt ey adulkonæ
börn.” Sk. Lov. III. 17. ”Swa skal han oc gulseste sig hösfru til
halft bo, awlat oc uawlat.” Lunds Stadsret. §. 28 (s. Fæsteguld.)
Deraf i Aages og Elses Vise: ”Fæsted han Jomfru Else alt med
sit meget Guld.”
Guldkorn: et Navn, man gav den Afgift (i Korn), som Bønderne
paalagdes at udrede af hver Mark Gulds Jord (en Skieppe Rug eller
to Skiepper Korn aarlig); maaskee først efter Bondeoprøret, der reistes
i Jylland under Erik Menved 1313. ”Item all Tynge, som
nyligen er paalagt, skal ey kreffuis, som er Plougpenninge, Guldkorn
eller andet.” Hvitf. 4to. (2 Part Chronol.) Jvf. S. R. Dan. VI.
520.) (Den Siæll. Krønike.) Suhms Danm. Hist. XI. 706.
Guldsteen, n. s. Knup eller Perle af Guld, der fæstedes eller syedes
paa et Livbaand, eller desl. Høvedsmanden Oluf Nielsøns Enke
i Bergen eiede bl. andre Clenodier ”it Guldband, der paa sex
oc Tive Guld Ringe, en CGuldsteen imellem huer to Guld-Ringe,
hvere to Guldsteene veyed en Nobel.” (1468.) Hvitf. II. 918.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
