Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— gædes 309
Gulv: Man kan bemærke det særegne Udtryk i Er. Siæll. L. II. 38:
”holsar, thær æntingh ær i öfræ gulf, ællær i næthræ guls.”
(Islændernes efra hol og nedra hol; ligesom i gamle Siæll. Lov
II. 2, hvormed menes Brysthuulheden og Bughuulheden.
Rosenvinge har meent (Er. Siæll. L. S. 357.) ”at ösræ og næthræ gulf
betegne de Membraner, som adskille disse Caviteter”; men det er
tydeligt, at Gulv, her er sat for de Huulninger, som Mellemgulvet
(diaphragma) adskiller; (omtr. som ”Rum” i Ordet Skillerum.)
Gund, n. s. Vædske, Materie, (Voer) der flyder af Øinene;
Øienflod. (A. Sax. Gund.) ”Stampæs hænnæ blathæ oc lægs uppa
öghn ællær smöræs, thæt dughær for gund.” (epiphora oculorum.
Macer.) H. Harpestr. Lægeb. II. 15. ”Smyter man huuslök oos a
öghn, ær samæn æræ grooth mæth gund.” sammest. II. 5. S. 102.
”Det fordriffuer den klaade oc gund, som er i ögenen.” C.
Pedersen, om Urtevand. 1534. f. 12. — Heraf:
gundes, v. dep. sammenklistres af ”Gund” eller Flod og Materie.
”Om ögene bagis tilhobe oc gunnis.” — ”Det hielper meget, at
the icke saa bagis eller gunnis tilsammen.” C. Pedersen. om
Urtevand. fol. 12. b.
Gys (Gius) n. s. At giøre Gys, en egen Talemaade i
Riimkrøniken: ”The druckæ mit ærfwe (Arvøl) oc giorde gywss.” V. 676.
(Lystighed, Dikkegilde.)
”Saa stack ieg ild oppo theth hwss,
och giorde them ther ful ondh en gy wss.” V. 706. (giorde dem et ondt Gilde.)
”Ieg törff dette fuld vel hette,
att giöre dennom en fandens giuss,
Om Nogen med eder tör trette.”
(Ludus de S. Canuto duce. Hdskr. af XVI. Aarh.)
Gys i Moths Ordbog: 1. Vandskyl, øsende Regn. 2.
Drikkelag, Gilde, hvor Alt flyder over, eller gaaer meget overflødigt til.
(Isl. gusa, at øse, sprøite ud. subst. Gusa, Sprøiten, Spruden.)
gædelig, giædelig , adj. behagelig, kiær. (yratus. ) ”Thænnæ sten...
ær goth til ælskugh, oc qwinnæ ær han goth, thær sinæ böndær
vilæ wæræ gætelik.” H. Harpestr. Steenb. c. 5. S. 136. (Hos
Marbod i Latinen: commocdlus uxori, quæ vult fore grata marito.)
jvf. Gied (”giøre til Gieds.”)
gædes, (eller giædes, giedes) v. dep. tykkes om, synes om, lystes
ved, finde Behag i. (Isl. yéta-z at. Gl. Sv. gædes. Holl. gaden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
