Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gælne ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
310 — gædes
placere.) ”At höre hans ordh (oc) gædes ther paa”: (som her
udentvivl bør læses.) Riimkrøn. (1495.) V. 878. Jvf. Glossar.
S. 320. — ”För ieg fijck spurt, hwor ther gatz om.”
(hvorledes man syntes derom.) V. 720. ”Wore the ickæ som hwn
gatz aa.” V. 740. (saadanne, som hun kunde lide.) I sildigere
Udgaver: ”som hun ynthes aa.” — Ligeledes i gl. Svensk ”Konung
Carl gatz wäl ther at.” Hadorphs Udg. af Riimkr. S. 451. Jvf.
Ihres Glossar. I. 639. — Heraf adj. gætelig: tækkelig. (s. ovenfor.)
”Quinnæ (Ovinder) thær sinæ böndær wilæ wæræ gætelik.”
Steenb. c. 4. — til Gieds, adv. tilpas, til Behag. s. ovenfor :
Gied, S. 281. [Heriil hører vort nyere gide i Bemærkelsen: holde af,
lystes ved. At gide have, gide spise. Ligeledes Lat. gaudeo, Gr. yyø-éøo,
og ypfssåog: Glæde.]
Gælne, Gelne, n. s. Raseri; rasende Vrede. ”Eldens umættelige
gælne.” K. Valdemaxs Privileg. f. Lund. 1361. (Rosenv. Stadsr.
S. 64.) s. Gl. D. Bib. 1 Moseb. 27, 44. 49, 6. ”Myn gælnæ ællær
wrede.” 2 Moseb. 22, 24. 4 Moseb. 25, 4. — Herræns gælnæ.
4 Moseb. 11, 10. hwghæns gelnæ: furor mentis. 5 Moseb. 28, 28.
— Gelne, furor. C. Pedersen. Vocabular. 1510. Gelne oc Vildelse.
Sammes Lægebog. f. 4. ”Io afsindigere de worde, saa at de
falde wdaff en daarhed oc gielne, oc ind i den anden.” Taussens
Post. (1539.) Vinterd. f. 70. a. (s. Giæld.)
gælnes, v. dep. rase, blive rasende, vise Galskab: insanire. Gl. D.
Bib. 2 Kong. 19, 28. ”The gælnedhes amoth them.” (bachati
sunt. V.) sst. Domm. 20, 25. ”At han skulde giælnes.” (ut
fureret.) 1 Sam. B. 20, 15.
Gælske, Gæluske, n. s. Raseri, Galenskab. ”Thij at the ære mech
grumme ij sin gælskæ”. Cod. Reg. 1390. 4to. s. 27. ”At fly
wredhe ok gælske.” sammest. 160. — Han bleff all vptændh aff
giælnskæ. Cod. R. 4to. 1536. fol. 71 a. (I den lat. Original til
dette Sted: furia vesanie unclique inflammatus.)
Gænge, n. s.: Fremme, Fremgang. ”At have Gænge”: ”Men
haffuer thet icke heller gænge till syndzins bædring.” P. Eliæ.
(En christ. Fyrstes Underv. 1534. f. 72.)
gæugelig, adj. som er i Gang, gængs (gængsom.) ”For han med
vret holdes fraa sin tilbörlige gængelige Brug, der han er skabt
till” Taussen. 1539. (Postill. Sommerd. 189. a.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
