Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
312 gømæn —
gømæn, adj. Denne Form for: giennem (Isl. gagn, gégn,
gegnum. A. Sax. geond) er hyppig i ældre Dansk (fra 13de til 16de
Aarh.) og almindelig hos H. Harpestr. f. Ex. gömæn skynænd
(giennemskinnende.) Steenb. 35. gömæn boræth (giennemboret.)
sst. 9. — I Riimkrøn. gemmen. (s. V. 3898.) o. s.v.
Gørfærs-nagler, s. pl. Nelliker, Kryder-Nelliker: caryophylus;
hos Henr. Harpestreng. ”Cariophilum ær görsærs naulæ. Lægeb.
I. 45. ”Man skal takæ görfærs naghlæ oc muscat.” Kogeb. C. 6. —
Naghlæ, Nagler, svarer til det T. Nägelein; N. Sax. Nägelken
(Nelliker) af Nagel. Maaskee er Görfærs det isl. Gérfkar, Rustning; fordi
dette Kryderi kan ligne smaa Harnisk-kSøm? — I Lægebogen fra 14de Aarh.
(Cod. Magn. 187. f. 51.) skrives det gerfors naulæ.
gørlig, giørligen, adv. 1. omhyggeligen, nøie, med Omhu. ”For
thi scal man Sörliec wactæ, at man far æi mykæt af hetæ.” Henr.
Harpestr. L. B: I. 20. ”Giörsommæ scal man görligh gemmæ.”
P. Lolle. ”Oc skwlle förster haffue giörlig acht.” K. Hanses.
Krøn. V. 25. — ”Drotningen tenctæ görlege paa.” Flores og
Blantzeflor. (1509.) 2. tydeligt, nøiagtigen, klarlig. ”Thi Her
Steen thet giörlig wiste, Vden hand forrodde meg af dawge,
behwlde hand riget ey vden klawge.” K. Hanses Krøn. V. 370.
Gvsf. D. Lov. I. 5. 11.)
”Det mindes mig saa giørlig, som det var skeet i Gaar.”
(K. V. Nyerups Udg. III. S. 89.)
”Vi gørligen saae, huad de bedreffue.”
(Hegelunds Susanna. 35. b.)
Gørsom, Giørsom, Gørsum, n. s. 1. Kostbarhed; dyrebar
Prydelse, eller Klenodie. (Isl. Gérsemi. A. Sax. Görsuma. jvf. K.
Anchers Anm. 1. J. Lov. S. 318.) ”Giörsommæ scal man görligh
gemmæ.” P. Lolle. (Nr. 1086.) ”Han skal vaage, der Giörsomt
skal giemme.” (P. Syv. I. 403.) — ”Gorsums fisk” kaldes Stør
(Styriæ) i Er. Siæll. Lov. III. 62, hvor den nævnes som et
Regale, (”hun hörer til konungs garth”) hvis den kom drivende til
Land. 2. Er”rstatning eller Bod, som Drabsmanden og hans
Frænder, efter Aftale og Forliig betalte til den Dræbtes Slægt
foruden Mandeboden; Overbod. J. Lov. II. 26, III. 20.
(Maaskee fordi det undertiden har bestaaet i et Smykke ell. desl. ? s.
5øviskhed, 2. og Feiring, 2.) Undertiden forekommer det som en
bestemt Pengesum. ”Cum marca aurea quæ danice görsum dicitur.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
