Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
314 haadelig —
haadelig, adj. haanligen, med Haan og Spot. ”UHui kommer
Du saa haadelig fra giffteland dinn?” (I en gammel Vise. s.
Gifteland.)
Haadkone, (llothkone) n. s. En Qvinde, som Nogen har krænket,
vanæret, og holder som Frille imod hendes Villie. (s. Haad,
Isl. Hád, Spot, Bespottelse.) ”Tha sculæ the sweræ, at han took
hen(næ) met wald, oc hafthe til hothkone.” J. Lov. II. 16. (Jvf.
Ihres Glossar. Had, hæda. I. 755. 56. Luxdorphs Anm. til
Ostersens Glofs. p. 346. (Kbh. Selsk. Skr. VI. S. 5.) s.
Hadingsviv og Hadingsnavn.
Haand: I. Besiddelse, Magt, Herredømme. ”Oc kom them bode vnder
danes handh.” Riimkrøn. 1030. (s. 1052. 2662. 3333.) ”Som
tydskæ hade them tijl hande” (havde i Besiddelse.) sst. 4602. At gaae
til Haand, eller til Haande, underkaste sig, give sig under,
erkiende for Overherre. ”Hwne, hans Broder, gik meg tijl hand.”
Riimkr. (170. 1010. 1019. 2312. 4004. 4988.) Vedels Saxo. 317.
413. — ”At faae i Haand og Hævd”: om Fæstebønder eller
Vornede. ”Hindis salighe Hosbonde Hans Bernekow och hun haffuer
weritt mitt herskaff och forsuar, siden att the först finghe migh ij
handt och hefft for theris tiener.” (En Bondes Skudsmaal for
sit Herskab 1559.) I modsat Betydning: at gaae fra Haande:
”Snerige hafde ganget meg fra honde.” (var faldet fra.) K. Hanses Kron.
358. jvf. 352. Riimkr: 4100. — At falde Cen til Haande: underkaste sig
ham. ”De vilde gierne falde hannem til Haande.” Vedels Saxo. 170.
II. Andre forældede Udtryk og Talemaader: 1. At gaae vel, ilde
i Haand, til Haand ɔ: hændes, times. ”Saa gik theth megh
tha well i hand, i hwort som ieg meg wendæ.” Riimkr. 3099.
(jvf. 149. 1921.) wel tijl hande. 2312. Thi gik meg ilde tilhande.
4269. — 2. At tage til Haande: tage i sit Huus: s. Er. Siæll.
Lov. I. 11: ”For æn han takær sin söns konæ til handæ i bo
mæth sik, ællær han takær sin dottær man til hændæ.” — Jvf.
Udtrykket til haande, til Nytte, Fordeel: nytær sik thæt til handæ.
(samme Lov. III. 54.) s. Rosenvinges Anm. S. 335. — 3. At
”tage sin Haand igien”: (tage sin Forskrivning, eller sin mundtlige
Forpligtelse tilbage? s. Haandløfte.) Saaledes klages over en
Slotsskriver paa Hald, ar han var dragen af sin Tieneste ”öre handt hagde tagit
finn Handt igien af Hr. Otte Krompen.” 1568. (Rosenv. gl. D. III. 66.73.)
—4. ”At tage paa Hlaand”, tage sig for. ”Stolt Signilds Söskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
