Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— haandfaae 315
toge paa Haand, De gifted deres Söster til fremmed Land.” D.
Viser. Nyerups Udg. III. S. 172. (Isl. takast á Hendur. jvf.
Cod. Thott. 4to. 1516. p. 506.) — 5. ”At være for Haanden:”
i Nærheden, tilstede. ”Der de fornomme, at de Danske vare for
hkaanden.” A. Vedel. Saxo. 445. (for Haanden, for paa
Legemet, foran. ”At hand fick saadan skade for haanden, oc icke paa
Ryggen.” sst. 152. ”Ingen skulde snige sig til hannem hemmelige paa
Ryggen, men gaa ret frem for haanden imod hannem.” (p. 160.) —
6. ”At have noget for Hænder”, have i Sinde, have et Anslag
for. (s. Vedels Saxo. S. 276.) — 7. At ”gaae i Haande,”
hændes. (Vedels Saxo. ”Hand sortalde, huorlunde hannem vaar
gaaet i Haande.” p. 43 ) ”Saa gik thet meg tha well i hand, i
hwort som ieg meg wendæ.” Riimkr. V. 3099. — 8. At have paa
Haanden: have for, være i Færd med. ”De haffde der en anden
ny Krig paa llaanden.” A. Vedel. Saxo. 517. ”Natten kom dem
paa Haanden.” (overfaldt dem.) sst. p. 476. — 9. At ”holde paa
Eens Haand” ɔ: holde sig til Eens Parti, være paa hans Side.
”At hand vilde affalde fra Suend, oc holde paa. hans (Knuds) Haand.”
Vedels Saxo. 309. ”Kongen saae, at de af Lunden (London) torde nu
icke lenger holde paa hans Haand.” Hvitf. I. 496.
Haandbøsse, n. s. forekommer hos Ældre i den Bemærkelse, som
det germanistiske Gevær (Bøsse, Karabin, Pistol) nu har
(Skydevaaben, som føres i Haanden;) og i Modsætning til Bysse, som
bruges om det grove Skyts; hvoraf Byssemester, ɔ: Artillerist,
(Bøsscskytte, eller snarere Bøssestøber.) ”Handhösser oc piiler”:
nævnes i ”Tyrkens Tog til Rhodis.” hos Ghemen. (nden Aar.)
Haande, en. n. s. Slags, Art. En Haande Aal; en Haande Tiörn. (vVoc.
var. Expos. 1576. 97. 100.) Nu kun sammensar, f. Ex. allehaande, mangehaande.
haande, (hande) v. a. give Haanden, tage i Haand. ”Gangher hith
at iek skall handhe ether för æn iek skall bortganghe af wærdhen.”
1488. (Cod. R. 1586. f. 30. b.)
haandestærk, hændestærk, adj. haandstærk, haandfast. ”holdig og
haandestærk.” K. V. Nyerups Udg. I. S. 60.
”Bliv du heldig os hændestærk,
og værge dig som en Mand.” sammest. I. S. 67.
haandfaae, haandfange, v. a. faae (ɔ: give) i Hænde,
overantvorde: tradere. (partic. haandfanget.) ”Oc fran theris tiid met
en ewig handel oc brwgilse hantfanget slegt fran slegt.” P. Eliæ.
(Biskopp. Giensvar. 1533.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
