Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
316 Haandfred —
Haandfred, (Uandfreth.) Fred, eller Forliig, som var mundtlig
indgaaet, og sluttet ved Haandslag. ”Om then forwissædhe handfreth,
som mællum myn n. frwe Drotning Margrete — pane en side,
och hertiginnen af Sleswigh — pa then annen sithæ, wisset och
louet war.” (Doc. af 1409. Ny D. Mag. VI. 10. Længere hen
S. 11 forekommer: ”Then freth, som hertiginnen hafftæ sæluer
louet meth handen;” og ligeledes S. 12 og 14.)
haandfæste, og haandlove, v. a. 1. love ved Haandslag, give
Haand eller Haandløfte paa noget. ”Forne Neffnings-Mendt haffde
loffuidt och haandsestedt hannom, at wille sige paa thend Sag.”
Rettertingsdom. 1586. (Rosenv. IV. 87.) Længere hen i samme
Dom siges om samme Nævningsmænd: de ”menthe, at the icke
heller schulle haffue udi saa maade haandloffuit och forpligthet
thennom till Peder Munch.” (p. 90.) — ”At haandlove” forekommer
ogsaa om Forlovelse med en Pige. ”Anno 1610 paa S. Gregoriedag — bleff
ieg haandloffuit met Ehrlige och gudfryctige quinde Maren
Oluffsdater.” Længere hen paa Aaret ”stod mit Troloffuelse”, og 4 Uger
derefter den 8. Juli var Vielsen. (Rasmus Thestrups Optegnelser om sig selv
og sin Familie i Aarhuus. Hübertz Actstykker. II. 312.) 2. betinge,
slutte Kiøb eller Leie, ved at give Penge paa Haanden. (P. J.
Colding. Etymolog. lat. ”Giffuer Penge paa haanden”, auctoro.)
3. i samme Bemærkelse som den, hvori vi endnu bruge fæste om
Jordegods og Jordleie ”At haandfæste bort”: mancipio dare.
”Den, som haandfæster sig noget til af Menigheden, dog paa
Afgift: manceps.” (”At faae ved Haandfæstning.”) Colding.
Haandlag, (llaandlaugh) n. s. Hændernes Sammenføining,
Haandlægning. Hin skal æfter swæriæ, thær hanum halder i
Haandlaugh. Er. Siæll. L. III. 21. (hvor Retsskikken foreskrives, naar
Nogen til Tinge vil edelig tilhiemle sig Hest eller Nød: ”Han
skal gange til og lægge Haand over (Dyrets) Hals, og en Anden
skal gange til og lægge sin høire Haand i Hiins høire Haand.”)
Haandlove, n. s. det Hule i Haanden. ”Det er ondt, at plukke
Haar af Haandlove.” Ordspr. (Ulfilas: Lofin. Isl. Lofi. Sv.
Lofve; og i en ældre Form: Loge, Luca. jvf. Ihre. Glofs. II. 87.)
Haandløfte: Løfte, hvorpaa man giver den, som noget loves,
Haanden. ”Huorledis at haandlöffte actedis i fordum tid hoss de
Gamle.” (Rein. Fos. 1555. 280. b.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
