Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Haandværk 317
haandløs, adj. 1. om Vaaben, der ikke holdes fast og bruges med
Haanden; Kastespyd eller andre Kastevaaben m.m. ”De sloge ind til hans
Folck met Steene oc haandlöse verje.” A. Vedel. (Saxo. 433.) ”Den
Stund de andre brugte de haandløse Verjer.” P.Claussen. Snorre.523.
2. haandløs Vaade, i det interessante Sted i Er. Siæll. L. II. 61:
”Stauær sin, ok annæt hwat sum hans giærning ær, skal man
warthæ (vogte) for handlös wathæ.” ɔ: tilfældig Vaade eller
Skade, som Een vel er Skyld i, eller har foraarsaget, men som
ikke er Haandgierning (Handæværk), eller skeer umiddelbart ved
Menneskehænder: damnum fortuitum; (f. Ex. om Nogen sætter
ulovligt Stavre eller Gierder, saaledes at Mennesker og Qvæg styrte
derover og tage Skade; eller Creature ligeledes ved Snarer og Fangesax
(Gilder, Stampe o.s.v.) Jvf. Skaanske L. V. 18. XI. 9. Videre
særskilte Tilfælde, som gialdt for ”handlös wathæ”, opregnes i Er.
Siæll. L. II. 63 og 65. (s. Rosenvinges forklarende Anm. til denne
Lov S. 371.) Oplysende Forklaring over Udtrykket forekommer
ligeledes i: Helsinga Lag. Manh. B. III. i. (Schlyters Udg. p. 44.)
Jvf. Östg. Lag. Vaba M. I. Schlyter. p. 67. og Forklaringen i
hans Glossar. p. 289.
Haandmæle, en. ”Saa meget som der kan tages eller bæres i en
Haand: mæanipulus.” (Haandfuld.) Morths Ordb.
Haandran, Haandrov: den Voldsgierning, at rane fra Nogen det,
han holder i Haanden, eller fører hos sig. (s. Jydske L. II. 40,
hvor forskiellige Slags Ran opregnes.) ”Gör nokær man vith
annær handran, i hvat sum thet ær.” Gl. Siæll. Lov. II. 65.
Haandskud: Kastevaaben: tela missilia. Kastesppd. ”Allehaande
Pile oc Handfkud.” Vedels Saxo. 1575. p. 16. — I samme
Bemærkelse bruger Vedel: ”haandlöst Værge.” (som kastes med
Haanden.) ”Dem, som bruge Staffslynger oc andre handlöse Verie.”
(arma jactilia. Saxo.) p. 16. 314. 478. ”Nogle samlede Steene
tilsammen, at bruge til haandlose Verie.” p. 513. s. haandløs. 1
Haandstrømper, n. s. pl. formodentlig et Slags Handsker, eller de
saakaldte Pulsvanter. Blandt en Arvelod i Ingeborg
Rosenkrantzes Løsøre, 1638, nævnes ”4 Par slette (glatte; ikke ftoss-re?)
Handstrømper, ] Mark.” Ny D. Mag. VI. 62.
Haandværk, n. s. ”komme til Haandværk med” Fienden ɔ: i
Haandfegtning, Kamp Mand imod Mand (T. Handgemenge.) ”Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
