Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Haft : 319
Haarspole eller Haarspille, n. s. Redskab til at ordne og fkille
Haarene med: (”Instrumentum ad ornandos & discernendos
capillos.”) Colding. Etymol. lat. crinalis, acus.
Hadingskiv, n. s. ”End han skulde yppe den Hadingskiv, der som
hans Fader faldt.” K. V. Nyerups Udg. I. S. 76.
Hadingsnavn : Haansnavn, Spottenavn. — ”Eller du vil være
en Slegfredviv, Og bære det Hadingsnavn.” K. V. Nyerups Udg.
II. S. 142.
Hadingsord: n. s. Haansord, spottende, krænkende, fornærmelige Ord.
(Isl. Hádung, Forhaanelse.) ”Uden hende tölger Last og Mcen, saa
mangt et Hadingsord.” K. V. Nyerups Udg. I. S. 259.
Ordforfl. 425. ”Han taler saa mangt et Hadingsord.” III. 31.
”Det haver jeg for eders Fader under Iord,
Baade Last oc Harm oc Hadingsord.”
(Visen om Thule Vognsen og Svend Graa. Nyerup II. S. 209.)
Hadingsviv, n. s. forført, beskemmet Qvinde; Slegfredviv, som
haanes eller drives Spot med. (Ikke af det nyere Had, men af
det gamle Had eller Haad, ludibrium; (s. Haadkone. J. Lov II. 16.
jvf. Luxdorph, i Vid. S. Skr. VI. S. 5.) J. ældre Svensk: ”holde
för haad”; og Isl. ”hafa at hapi oc Spotti.” Snorre St. I. 581.
(Ihre. Gloss. I. 755.) Ogsaa i Gl. Engelsk: hethen, (at hæde,
spotte) ”How are we driven to hethen and to scorne.” Chaucer.
”Hr. Karl han haffuer en Sleffred wyff,
Ieg well icke were hans hans Haadings wyff.”
(Karen Brahes Visebog. 167.)
(Jvf. Nyerups Udg. af K. V. II. 202: ”Lad fare din Hadingsviv.”)
Hadskhed, n.s. Fiendskab, ondt Sindelag. ”Tha begynte Hans Norby
en Hadskhed oc Thrette till sin Sogneprest.” Dom af 1562.
(Rosenvinge. II. 319.)
Haft, n. s. 1. Hæftelse; egentlig Lænker, Jern, hvormed Nogen
fængsles. (jvf. Fieder.) ”Ok biuthæ hanum siælf at læggæ laghæ
haft oppæ sik.” Er. Siæll. L. III. 21. (Isl. Haft, Baand;
Hæftelse. T. Haft.) 2. Bindsel, Forstoppelse. ”Mærky frö gör
man haft.” Henr. Harpestr. I. 7. 45. ”Takær man aloe ene, tha
lösær hun haft i quith.” I. 14. (”Hun helær thæn quith thær haft
hauær.” II. 29. Et sildigere Haandskrift har paa alle Steder Hæft.) —
”Haffuer man mögel hafft i liff, tha scal han arle um morghen ædhæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
