Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
320 Hage —
söt kirsæ-quathe.” Lægebog XV. Aarh. (Cod. Thott. 710. 4.) Paa et andet
Sted i samue Lægebog: Hæft. (Heft.) ”Hawer man hefft, tha scal man
fic ey blot latæ.” — Jvf. hæfte. ;
Hage (llaghæ), n. s. hegnet Mark. (Sv. Hage; af Hag, Gierde,
Hegn. A. Sax. Hage, og hægian. heggian, at hegne.) ”Synder
in pa the syndræ Haghæ, ok swa haghænæ nædher in til syön.”
1404. (Udv. D. Dipl. I. S. 194.) jvf. Hagelværk og Have.
Hage: forekommer stundom i Bemærkelsen Hagebøsse (ligesom Hake
for Hakenbüchse, i Tydskland, hvorfra Vaabenet og Navnet er
kommet til os.) Jvf. Frisch T. Wörterb. I. 399. Sammest. om
Indretningen af disse Bøsser, (der lagdes paa en Gaffelstang, naar
de skulde affyres,) som Grund til Benævnelsen. — I et Kongebrev af
22. Marts 1564 nævnes ”Harnisk og gode Værger, Hager og
lange Spies”; i et andet af 1544: ”Harnisk, Rør, Halvhager,
lange Spies.” I et Brev af 7. Febr. 1565 om 50 Krigsmænd
at stille af Odense, siges, at to Trediedele af disse skulle forsynes
med ”Hager, og gode lange Rør, Krud og Lod.” (Menes her i
dette Tilfælde maaskee Hagen selv, hvorpaa Bøssen (Røret) anlagdes?) Nyt
Histor. Tidsskrift. I. 196. Jvf. I. S. 158.
Hagel, en. Præstens Messekaabe, der drages oven over Messesærken;
endnu: Messehagel. [sA. S. Hacele, Messe-hacele. Isl.
Hökull, en kort Kaabe. I Mid. Ald. Lat. Hacla, Casula.] J
Aaslev Kirke i Fyen forefandtes ved Bispevisitation 1590 ”en
gambel blaa Damask Hagel.” I Lunde Kirke (1590) ”en passelig
röd Flöiels Hagel” o.s.v. (M. Jac. Madsens Visitatsbog. Odense.
1853. S. 49. 109. Jvf. H. Gram om Ordet Messehagel (Kiøb. S.
Skr. V. 178—80), hvor der af Øm-Klosters Inventarium, 1554, opregnes
de forskiellige der forefundne ”agele” af roødt, blaat og grønt Fløiel, af
blaat Gyldenstykke, hvidt Damask, o.s.v.
Hagelværk, Havelværk: Gitterværk, Skrankeværk, (Stakitværk) til
Hegn og Værn. [”Indhegning af krydsviis nedslagne Pæle, belagte med
Riis og Grene.” Rosenvinges Forklaring, som neppe er ganske sikker. D.
Gaardsretter og Stadsretter. S. 614.) Sv. Hag (Upland) et Gierde. A. Sax.
Hage; hvoraf ogsaa Sv. Hage, en hegnet Græsmark, Toft, og Hagetorn,
E. Hawthorn, T. Hagedorn: Hvidtiørn, Cratægus; Hagebuche (Avnbøg)
og vort nyere Have, for det ældre: Abildgaard, Urtegaard] ”Styer
nogher man offver Herræns Festæ, planckæ eller Hagelwerk, wdhen
eller ynnæ.” Erik af Pommerns Gaardsret. 1400. ”Then samæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
