Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hals 321
jord som mellom gröfften ær oc thet gamle byss hkazgheluærk, hun
hör closter til.” (Br. af Næstveds Øvrighed.) 1472. ”Theres
ftadz friihed skal recke oc stadeligh oc vbrödelig holdes, omuel
innen theres stadz uern oc haffueluerke.” Christ. I. Privilegium
f. Odense. 1479. (Fyenske Actstykker. I. S. 25.) ”Ieg spranck
offuer höghæ haffuelwærk.” Hr. Michaels Riimværker. (1496.)
S. 169. ”Att ther icke haffuer gaaet Egt eller Inding af B.
Sörensens Gaard.... uthen vj Höstedags gierning och et Hauelwerck
at holle ferdigt.” Dom af 1555. (Rosenvinge II. 156.)
Hageskytte, en. Krigsmand til Fods, som førte og brugte en
Hagebesse. (s. Hage.) Ö 33
hal, adj. glar, slibrig. (Sv. hal; Isl. hæll. Ihre. Gloss. I. 764.
Gl. T. ”Til Hove ere hale Trapper.” Ordspr. (V. Syv.)
”Theris mund er halere end Smör; theris ordt er smydigere end
aalye.” Dav. Ps. ved Fr. Wormordsen. (1528.) Ps. 54. (Blø-
dere end Smør.” Bib. 1550.) ”Den hale Jis.” Vedel. Saxo. 144.
Haldaar, n. s. Uaar; ”et tørt, ufrugtbart Aar, hvori Træer og
Urter meget visne og gaae ud.” Moths Ordb. (Træer, der visne i
Toppen kaldes tophallende.) Der kommer ikke Haldaar paa
Skoldenelde.” Ordspr. (”Ukrud forgaaer ikke.”)
halne, v. a. I. tage i Hænder, behandle, berede; (kan vel være en
Omlyd af hanne, handle.) ”Hwilk et sar mæth gul halnæs, thær
i kombær æi rötæ. ”H. Harpestr. I. 1. S. 42. ”Han (Stenen) brænnær
hans fingær, thær hanum halnær.” sst. Steenb. 44. ”Jesus
werdughædes at halnes af M. Magdalenæ ok forlatæ hennæ allæ sinæ
synder.” (Cod. R. 1390. f. 55, a.) ”Vælsignet være thinæ
hellige hænder, ther. hanom halnæde oc bar,” (Gl. D. Tideb. Cod.
R. 1614.) ”Ther wi halaæ thet ther quemt ær och reeth.”
Lucidarius. (Brandt. S. 23.) 2. handle, omgaaes med. ”Mangæ
ære the ther æy aktæ, wden halnæ illæ sine thiæneræ.” (Cod.
Reg. 1390. f. 66.) ”Allæ worde the wel halnede.” Hist. om Jon
Præst. (D. Mag. III. 176.)
Hals: ”Wgudelige mend, som ere haarde Halsse, tyranner oc
bödele.” P. Eliæ. 1530. (Imod Malmøbogen. D. Skr. I. 350.)
[Brugen af dette Ord for : Mand, Karl, især vel: Stridsmand (Isl. Häls),
i ufordeelagtig Mening, er fælles for det ældre Svenske. (s. Ihre Gloff. I. 769.
”Hals: miles, vir s!renuus.” ”Fula Halsa og oblyghe:” i den mindre Sv.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
