Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— hamble 323
Halvskratte, n. s. forekommer i Ordsproget hos P. Lolle:
”Aalsfskratthes tale haffwer hwerken howeth eller hale.” 1505.
(Nyerups Udg. Nr. 131.) [Betydningen er temmelig uvis. Udtrykket har
Moth forklaret ved ”Taabelig Snak, uden Begyndelse eller Ende”; men derved
ikke oplystt Ordet Halvskratte, som C. Pedersen (Udg. 1515) ligefrem
fortolker ved Hermaphroditus, Androgynus. Man maa vel antage, at han for
halvfierde hundrede Aar siden har kiendt Ordets Betydning. N. M. Petersen
(Danske og Svenske Sprogs Historie II. 279) henviser til Isl. Skractti, et
Skræmmebillede. ondt Væsen, og vil forklare Halvskratte ved ”en
Vanskabning.” I Jylland har Adj. skrat Bemærkelsen daarlig, ringe, uægte:
(hvoraf Skratadel.) Dansk Dial. L. S. 496.]
halvveis Middag: midt paa Formiddagen. ”Han gissuer dennom,
som kome halffwegs middag, om höy middags tyd, medassftens tyd
oc hart mod afften.” Taussens Post. Vinterd. 141. a. (1539.)
Man hører endnu paa Landet i Siælland: ”halvgaaen Middag”,
dvorved menes Kl. 10.
Ham, n. s. (udvortes Bedækning, Skiul, Beklædning; Isl. Hamr;
A. Sax. Ham, indumentum;) Uegentlig: I. udvortes Forw
Skikkelse. 2. Forklædning, Maske, antagen Skikkelse. ”Han afflagde
igien den forachtelige ham, oc forlod denne werdsens
forsmælighed.” Taussen. (Om Christus.) Post. S. D. f. 55. I Cod. R.
1390 forekommer: ”Gutz sön tok Trælsins Ham, som er
manddoms natur.”
Hambe, n. s. pl. Hamber: et usædvanligt, mig ubekiendt Ord, der
synes at bemærke enten Tværstykker af Træ, Kroge ell. desl.
anbragte paa Havnepæle eller Bulværker. ”Och skulle forne vor
Borgemestere, Radhmen och Borgere lade slaa Pælle vden forne
Bro (Høibro i Kiøbenhavn) och lade lægge llamber der paa, som
Skib maa wedbindes och festis huem dette nöd och behoff göris.”
Et Brev af Christian I. 1454, hvori forbydes, at Ingen herefter maa fæste
eller binde Skibe ved Høibro, eller ved de Pæle, som Broen opholde; da
Borgemestere, Raadmænd og Borgere i Kiøbenhavn have taget derved, efter
Kongens Villie, ”at bygge og paa ny at færdige Vor Bro Høibro emellem
vort Slot og vor By Kiøbenhavn”, och Broen udbrydes og fordærves af
Storm og Flod, og synderlig af Skibe, som derved fæstes.” (s. Pontoppidan
Orig. Hasn. p. 117; af en nvere Afskriftt af Orig. i Raadhuus-Archivet.)
hamble, v. a. forklares af Rosenvinge (D. Recesser, S. 536) ved:
afhugge en Andens Lemmer; og henvises til J. Lov. II. 14; lige-
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
