Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Harper 325
gangæ arf.” Er. Siæll. L. I. 42. Meningen er uden Tvivl: ere Frænder og
Arvinger saa langt ude i Slægten. jvf. Rosenvinges Anm. S 346.]
handerst, superl. forekommer i en Sætning og Forbindelse, hvor
Bemærkelsen maa være: snarest, hastigst; (ikke: videst, ellerlængst.)
”Oc thy welæ wi met gudz hiælp — forde her Abranis wilyæ,
oc thet wi hanom i thisse forscreffne styckæ jæt haue, thet
handerstæ guth oss sinæ nadhæ ther til gifuer, fultföljæ.” Dipl. af
Dronn. Margrethe. 1411. — Maaskee kan hertil henføres Stedet i
Habors Vise, Nyerup, III. S. 7:
”Det da meldte den onde Terne,
Det hændeste (hænderste?) det hun torde.”
Harke, n. s. Forstoppelse, haardt Liv. ”Harcke i Bug, constipatio.”
Jon Turesens Vocabular. 1579. f. 89. — Ligeledes forekommer:
”Harke, som icke kan haffue sit mag. tenasmus.” (ɔ:
Stoltrang med haardt Liv.) Vocabular. var. exposit. 1576. f. 23.
(Moth har adj. hark, besværlig, molestus; og Harke, tenesmus,
”at man idelig trænges til Stols, og kan dog intet giøre.”” Af
hark kan vel ogsaa udledes: at harke, spytte eller drage Sliim
op af Halsen med Besværlighed. (s. Hark, Hærke: D. Dial. Lex.
S. 237; jvf. Isl. Hark, Hærkja, Haardhed.)
harmstild, (harmstillet?) adj. et Ord, som A. Vedel bruger i en
Mening (harmfuld, optændt af Harme), der synes modsat den, som
man snarest, efter Ordets Sammensætning, maatte tillægge det.
”Saa höyt stigde deres harmstilde oc forbittrede Galenscaff
(consternationis furor); at de oc foractet Kongelig Maiestat.” Saxo. 331.
Harniskmager: (i 15de Aarh.) Den, som forfærdigede Harnisker,
Pandsere, Hielme, m. m. (I sildigere Tid: Plattenslager.)
”Wor oc wor kere husfrwes steghere, basunere, skrædere,
harniskmaghere oc andre wore thiennere.” (Af et Kongebr. af Christian I.
1458.) — I det 16de Aarh. forekommer Ordet: Harniskvisker:
en Haandværksmand (maaskee ogsaa Betient ved Rustkammeret), der
polerede Vaaben og Rustninger, og holdt dem i tilbørlig Stand.
”Harniskvisker eller Suerdfegere: politor armorum.” Vocabulor.
varior. expositio. 1576. 107.)
Harper, en. (sing.) en Harpespiller, Harpeslager. ”I skrabe end
nw paa then same streng, som een ond harperæ pleyer at göre.”
P. Eliæ. (Biskopp. Giensfvar. 1533. f. N. 4.) ”Onde Harpere —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
