Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hel 331
19, 7. (”heel see thu konning”: salve Rex! Vulg.) 2 Sam.
16, 16. — 18, 28. — Det nyere: Hil være dig! —”see” maa
saaledes paa disse Steder være den isl. optative eller conjunctive
. Form ”se.” (Jvf. helbred, helbregd.) Deraf de følgende Ord:
heele (helæ) v. a. 1. at læge; ikke blor om Saar; men ogsaa om
indvortes Sygdom. (Isl. heila.) ”Hun ie ær maghæ.” H.
Harpestreng. II. 12. — 2. frelse. ”at helæ syndughæ menniskæ.” (Cod.
Reg. 1390. 4to.) helæ ællær frelse. (Gl. d. Bib. 1 Sam. 19, 11.)
heelgiøre, v. a. 1. giøre heel (ɔ: sund), helbrede. ”Herre Gudh!
hee’giör mek i thit naffn.” (D. Breviarium. 1497. Cod. Thott.
553. 4to.) 2. frelse. ”At helgiöre sit folk af thæræ synder.”
Cod. R. 1390. 4to. :
heelsom (helsum) adj. sund, lægende. (T. heilsam.) ”helsum for
maghæ.” Henr. Harpestr. I. 71. helsum til houæth. I. 14. ”Tha
warthær hun swa mykæt helsumær”: (saa meget mere lægende.)
I. 36. — Ligeledes:
heelsommelig, adj. sund, velgiørende, helbredende. ”Eeth
heelsommeligth wiisdoms watn.” (1488.) Cod. R. 1486. f. 99.
hegne, v. a. forsvare, beskierme, tage i Forsvar. ”Hwilc man for
ran sæktæs, han ær skildugh... ænthig at hæghnæs æth at fælles.”
J. Lov. II. 36. (Flensb.) ”Oc at.... hielpe henne thette
forscrefne at besidiæ oc beholde oc beskyrme oc werghe oc at hegnæ
i goth tro i henne lifdaghe.” Calmarske Forbundsbrev 1397. ”Oc
scal hanom engin heyne eller forsuare.” sammest. (s. Hvitfeldt. 4to.
Chronologia. 3. Part. S. 142.)
Hegned, Hegnet, n. s. 1. Hegn, Gierde, Indhegning. ”For
theris Iordhe fkyldh som samen ligge wedh östre port, om then
Heghneth, som nw staar mellem them.” (Dipl. Kiøbenh. 1472.)
2. Ordet bruges dog ikke blot om Hegnet eller Indhegningen; men
ogsaa om den Mark, der hegnes, i Modsætning til Fælled. ”Naar
Eyere legge deres Mark i Hegnet (indhegne den.) D. L. III. 13. 33.
”Falder een Bycs Fællet imod anden Byes Hegnet.” — ”FEordi
de, der nu have Fællet, fange ad Aare Hlegnet.” D. L. III. 13. 36.
Hel: dette Dødens og Dødsgudindens gamle nordiske Navn (ogsaa A.
Sax. i Beowulkf, personligt v. 1698) træffes vistnok ydeist sielden i danske
Skrifter fra det 16de Aarhundrede; men høres endnu jævnlig i
L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
