Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Heldsællig 333
sig ei at kiende dem.”) — ”Marisca, Er en siugdom bag vdi artzen,
oc icke helspet, som naagre mene.” Henr. Faber. Vocabular. 1563.
p. 72. — Helspætte, Marisca. Jon. Turesøns lat. og danske Ordb.
1579. (s. Rimene om ”den Papistiske Messe.” Ny D. Mag. II. 95;
hvor ogsaa S. 92 det ubekiendte Helregle forekommer, som det
synes i samme Betydning.)
Helletraa: Helsot, Dødssygdom. ”Det var skiön Ellin, hun lagdes
i Helletraa.” (Visen: ”Nu ligge de Herrer veiede saa vide.”)
”Da lagdes ungen Anfind i stérke Helletraa.” K. V. P. Syvs
Udg. 1695. p. 462. (s. Daanetraa.) ”Det var Herre Grimer,
han laae i Helletraa.” (Folkevise; Nyerups Udg. IV. 219. (jvf.
Traa.
helbred, helbregd, adj. sund, (heel), som intet skader. ”Hwnger
ær eth hvast Swerdh i helbred Mawæ. P. Lolle. Nr. 83. (efter
C. Pedersens Udg. (”i hælbrædhæ Mand-z mawæ.” Nr. 989. Udg.
af 1506.) ”Icke leffuendis eller helbred Mand.” Vedels Saxo.
— Ligeledes : helbregdhe, helbreygdh, sund, karsk: sanus, sanatus.
”Tha sagdhe han: ær han ey hielbregdhe?! The sagdhe: han ær
karsk ok stærk.” Gl. d. Bib. 1 Moseb. 29, 6. swnd oc helbregdhe.
(sospes.) sst. 43, 28. ”Om han wordher helbregdhe ællær swnd
giort.” (sanatus.) sst. 3 Moseb. 15, 13. — heelbregdhgöre, curare.
2 Kong. 5, 7. [Gl. Sv. helbregd, helbrigdu, sanus, incolumis.
Isl. heilbrigdr. Uden Tvivl af hel, sund, karsk, (Helbregda,
sanitas. Ihre. Gl. I. 845.) og det gamle bregda, ændre, omskifte,
hvoraf Bragd, Skifte, Forandring. ”helbregd” er saaledes 83119183:
den, som er bleven karsk igien, eller er helbredet.]
helbregde (heelbregde) v. a. helbrede. helbregdes ællær karskæs:
blive frisk, karsk. s4nari. Gl. d. Bib. 3 Moseb. 22, 4.
Held, n. s. Ynde, Tækkelighed, den Egenskab. at behage Andre.
”Bedre er Held end hundrede Mark:” et Ordsprog hos Lolle. 582.
”At hand for hendis skyld kan haffue Vndist oc lleld iblant ærlige
Folck.” (R. H. Rerav, om Huusfred. 1575.) ”Hand vaar for
mange andre synderligen begaffuet met held oc yndelighed.” (1585.)
Hans Mogensens Liigpr. over Jac. Hvitfeldt. R. 5.
Heldfællig, n. s. Fællesskab i Handel eller andet uvist Foretagende.
(Moth. Han anfører Talemaaden. ”Jeg kommer ikke i hans
Heldfællig”: jeg vil intet have med ham at giøre. (Formodentlig af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
