Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Helligt 335
„
Helgenskyld. (Jvf. L. B. Falkman’s ”Upplysnngar om Kronans,
kyrkornas och Presterskapets Inkomster af andeligt gods uti Skåne, Halland
och Blekinge till 1660”, m. m. Lund 1848. I. p. 142, hvor Helgenskyld
”i Rug, Korn, Havre eller Meel” opføres bl. Præsternes Indkomster, saaledes
som disse vare i Lunds Stift, efter den yderst nøiagtige”L andebog” fra 1569.)
helle, v. a. hiemle, forbeholde sin Ret til Noget. ”M. Persen ....
haffuer hellet forne thuende Faar at wære hans retthe hiemfödde
Queg.” Rosenv udv. Domme. IV. 384. — Deraf: frahelle:
frakiende Hiemmel til en Ting; tilhelle: tilbiemle sig, vindicere.
”Efftherdi handt haffde wedkiendt sig en andenn Mandtz godtz,
och thet effther Lougenn bleff hannom frahellit.” Dom af 1593.
(Rosenvinge. IV. 385.) ”Han willde medt samme sin Eedt till-
winde och tilhelle sig forne 2 Faar.” sammest. S. 384.
Helled, pl. Hellede: en Helt, Krigshelt, Kempe. Then hællædhe
geff. Riimkr. 958. Hvær hælledæ god. sst. 1537. ”Her Ebbe...
then hellædhe fronn.” 4120. — ”Burmand er sfaa haard en
Helled.” Kæmpev. Nyerups U. I. S. 50. ”De Hellede vare baade
saa stærke.” I. S. 10; og oftere. [Saaledes i ældre Svensk,
især i Riimkrøniken: Hælad, Hællad. Angels. Hæledh, Hælitkh.
Gl. T. Helid; Heled, og pl. Heleden. s. Graff. IV. 844. Gram
i Kiøbh. Selsk. Skr. V. 168. Ordet og Formen synes at være
snarest af saxisk Oprindelse.]
heller, conj. bruges af C. Pedersen i en disjunctiv Sætning for:
hvad enten. ”Kwnde de (blot) skrabe gotz till hobe, de wrde
(vurde) ey, helder det er retferdigt, eller ey.” Jert. Post. f. 34. b.
Helligdom: Reliquier. ”a helghadom sweria.” Vitherlagsret. — Deraf:
Helligdomsed, n. s. Ed, som aflagdes paa Reliquier. ”Meth
Hælæghdoms-eth.” Vitherlagsret. (Rosenv. S. 4.) ”Matte han thet
sama meth twigge, witherlagamanna witne, oc meth hælidomseth.”
sammest.
Hellig-Legemsdag: en Benævnelse paa Christi Legemsfest: Corpus
Domini. 22. Mai. ”Thii haffwe wii nw ether ydhermere till
magh oc beqwemlighedh forlengt fwadan tiid indtill helgelegwmme
dagh nestkommendes.” (Br. af K. Christian. I. 20 Mai 1479.)
Helligt: ”at bede helligt” ɔ: bede fri i en Skole; bede Forlov for
een. ”Pæplingene scal bethis then dach hælicht, (i Roskilde Stole)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
