Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
338 henbøielig —
gen i hans Skib regnes til hemæsokn. Isl. Heimsökn. ”Qui di-
scernent super husfrith, hemsoken & furto — soluant — pro
hemsoken tres marcas.” Jura civ. Apenradæ. 1335. §. 18.
henbøielig, adj. et ældre Ord, der kan være ligesaa brugeligt som
det nyere ”tilbøielig”, og undertiden at foretrække for dette. ”Vil
den Oprigtige vende sig fra alle Synder, ei allene fra dem, som
hand ikke saa meget er henbøielig til ... men endog fra hans
sædvanligste og elskeligste Synder. M. Henrichsen Tistorph. (1669.)
Liigpræd. II. S. 388.
hendermere, adv. s. ovenfor handermere.
Herberg, n. s. et Kammer, Værelse. ”Hitte mæn nokæt i bundens
suns kistæ... ællær i hans hærbærgh, thær han hauær særlic
lykke at.” J. Lov. II. 100. (I Gl. D. Bib. for conclave, cubiculum.
2 Sam. 3, 10. 1 Kong. 1, 15.) — ”Pigen sneg sig ind i
Herberet.” Bib. 1550. Tob. 8, 15. ”in die Kammer.” L. (”i Kamaren.”
Sv. Bib. 1541.) Ligeledes Luc. 11, 7. Sengeherherg: Sengekammer.
Præd. 10, 20. :
”Fiire tij hærbere ær ther ynne,
E the besthe man maa fijnne.” Flores og 8141:1’1 1509. 20 b.
— ”At hwer maa til annen gaa
Oce til thet herberg kongen i ær.” sst. 21 b.
(Isl. Herbergi. Endnu i Jylland er Herberg et Kammer, Karlekammer.
s. D. Dialect. Lex. S. 204.) Derimod bruges Herberg, efter den
nuværende Bemærkelse, i Bib. 1550, Syr. 29, 35, hvor Luther har: ”um der
Herberge willen.”
Herlighed: ved dette i det 16de Aarh. efter Reformationen bl. a.
i Jordebøger forekommende Ord forstod man det samme, hvor Tale
er om geistligt Gods, Kirker, Præstekald og deres Rettigheder,
som udtrykkes ved det latinske dominium (Overeiendom, Forsvar,
Herskabsret, Patronat.) Jvf. Christian III. Riber-Artikler, hvor der
siges om Præsten, som har Annexgaard, at han ”maa opbære alt
Frugt og Landgilde” af samme Gaard; ”dog Forsvaret bliver
hos den rette Øvrighed”; undtagen hvor Sognepræsten ”tilforn i
Bispernes Tid have havt Herligheden og Forsvaret af den
anden Præstegaard.” Men ”huilcke som icke tilforn haffue hafft
nogen herlighed oc forsuar til samme Prestegaard, de skulle det
her effter icke heller nyde: Dog skal ligeuel landgildet fölge dem.”
(s. Krag og Sandvig Chr. III. Hist. I. 630.) Hvor Ostersen an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
