Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Herredsnævn 339
fører denne Lovbestemmelse, tilføter han: ”Forsvaret d:
Herligheden, forstaae Sagefald, Stedsmaal, samt Ægt og
Arbeide.” — Envidere, udtømmende Undersøgelse og Oplysning af dette
Forhold, af Kronens oprindelige Herlighedsret efter Reformationen til det egentlige
Kirkegods, ligesom Sognepræsternes til Annex- og Mensal-Gaarde, finder man
(ifær grundet paa de skaanske Jordebøger over Kirkegodset, fra Frederik II.
Regiering) i L. B. Falkman’s ovenfor S. 335 anf. ””pplysningar”,
I. Del. p. 85—96: og i øvrigt hele Værker igiennem, om Betydningen af
”Forsvar” og ”Dominium” eller Herlighed, og Forholdet imellem begge
disse Udtryk, som overhovedet kunne antages for eensbetydende.) At ogfaa
Degnegaarde kunde besiddes med ”Herligheden”: s. Falkmann. II. 261. Jvf. ogfaa
en Dom, af Christian III. 1537 ell. 1538, Rosknvinge II. S. 26; ligeledes
en Dom af 1539, sst. S. 56. Christian III. Brev til Stiftsøvrigheden i Fyen
1541. (C. T. Engelstof t ”om Beskikkelse af Kirkens Tienere.” Theol.
Tidsskr. VI. p. 27.) At Herredomme ogsaa, men meget sielden, brugtes for:
Herlighed ell. dominium, viser det anf. Sted af Lunds Stifts Landebog.
1569. (Falkman. I. 93. II. S. 229.) ;
Hermede, n. s. et forvansket Ord for: Eremit. ”I then samme skow
war oc eth hermedæ, som gudh teedæ manghe jærtegn.” — ”Een
nath syntæs hermedet.” o. s. v. (Gl. D. Bønnebog. Cod. R. 1614.)
I Gammel-Engelsk, og endnu: flermit.
Herrebisyp, n. s. Efter Reformationen tillagde man de catholske
Biskopper denne Benævnelse. f. Ex. ”Paa de Tider, der Herrebisperne
bleffue affætte.” (Haandskr. dansk Krønike fra XVI. Aarh.)
Herredsgang, n. s. de Fattiges Rettighed til, i Herredet, eller i et
vist District at gaae omkring for at indsamle Almisse. ”Naar de (fra
St. Jørgens Hospital) drager vdt i Herritzgang vdi Bog Herridt,
Sundtz herridt, Salling herrit oc Gudme Herridt effter Gudts
Almisse til de Fattige, daa schall de selffuer forsörge dennum med
heste, vogne oc fuoring.” — ”De som ere betrod at gaa i
Herritzgang.” Docum. af 1590. (Kiøbenh. Selsk. Skr. VI. 54. 55.)
Herredshuus, n. s. Tinghuus. ”Pa vorth Hæræthshus i Hæddyngæ.”
(Hedinge.) Diplom af 1415.
Herredsnævn, n. s. usædvanligt for: Tingsvidne af udnævnte
Herredsmænd. ”Thernæst i retthe laugde itt Herxritzneffn udgiffvitt
till Bogheritz-Ting... liudendis at 24 Mendt hbaffuer hemvblitt
(hiemlet) for Dom.” o.s.v. (I en Dom af 1573. s. Rosenvinge.
III. 198. jvf. S. 198. ”loughligen oc retteligen forhverffvit samme
Herritzneffn.”) Jvf. Stokkenævn.
22*
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
