Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
340 Herrekloster —
Herrekloster, n. s. kaldtes i den catholske Tid de større, mere
anseelige Klostre, som forestodes af Abbeder; (ikke blot
Benedictiner-Klostre. Rosenvinge. Anm. til Recesserne. S. 512.) I Christ. II.
geistl. Lov. c. 4 nævnes: ”Andtuorskoff, Soroe, oc thelige store
Herre Clofter.” Ligeledes c. 120: ”Hereffter schulle ingen
Herre-Closter eller andre, som haffue Iordeguotz, schicke noger Thrögler
eller Bedlere eblant Almuen.” (Jvf. HZerrebisp.)
Herremand: 1. Dette i 6 til 7 Aarhundreder bekiendte danske
Ord har fundet en dobbelt Udledning og Fortolkning (af 5ær og
Herre.). Den fsørste er især udgaaet fra Læsemaaden Hærmann i
det gamle Magnæanske, af K. Ancher udgivne, Haandskrift af J.
Lov, III. 14; ligeledes III. 15: ”Hwilic hærman minnæ hauer,
æn full ploghs æriæ..” — ”Æn hærmen mughæ köpæ swa myket
(iorth) sum the orkæ.” (hvorimod III. 11. har det herfra
forskiellige hirdman. ) Med en stor Fylde af historisk Lærdom har i
Særdeleshed Gram (Kiøbenh. Selsk. Skrifter. II. S. 263.) efter denne
Læsemaade forsvaret den Mening, at Hærmand er Ordets
oprindelige Form, der maa udledes af Hær, Krigshær (altsaa
Hærman, vasallus militaris.) Man har ogsaa i det Angelsax. Hereman,
Krigsmand; (Frisisk Hiri, Here, Hær) og finder i den Gl. Danske
Bibel-Overs. bellatores, 2 Sam. 10, 7, oversat ved stridhfullæ hærmæn
(ligesom exercitus paa flere Steder ved Hærscap;) og det i
Analogie med Hærblæst, Hærfang (Krigsbytte), Hærfærd, Hærskiold
(Sk. Lov. XIV. 5.), Hærstræde (J. Lov. I. 52.), Hærvirke eller
Hærværk o. fl.
2. Herremand: [som baade læses i det gamle Flensborgske
Haandskrift (fra 13de Aarhundrede) af Jydske Lov, og i alle nyere]
kunde imidlertid, efter Andres Mening, af flere Grunde synes
at være det rette Ord og den rigtige Skrivemaade, i Felge
Udledningen af Herre. Saaledes i det mindste har Biskop
Knud (i sin bekiendte Commentar til J. Lov) allerede i 15de
Aarhundrede fortolket Ordet (III. 14. 15.) ved ”homo alicujus
domini” — og ”quicunque sit, qui vocatur hærremand” ɔ:
Kongens, eller en anden Herres Mand, Tienestemand, Lehnsmand,
eller Vasal. (Kunungs men, Biskops men. J. L. III. 7.) Jvf. c. 8.
”Kunung ma sik men takæ yuær alt sint riki.” o. s.v. — Men det
latinske Udtryk (Homines dominorum) for ”serremænd” er i øvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
