Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Herremand ; 341
langt ældre end 15de Aarh., og forekommer saaledes i der
mærkelige Sted i Kiøbenhavns ældste Stadsret 1254, hvor det i §. 13
hedder: Menigheden i Staden har lovet, ingen Grundeiendom i
Staden at pantsætte, bortbytte, sælge eller paa anden Maade
afhænde ”Principi, aut militi, vel hLomini dominorum, qui vulgariter
dicitur Hærræmæn.” I Stadsretten 1294 §. 9: Si mulier Hafnis
habitans nupserit viro qui dicitur hærræman. (S. Rer. Dan. VI. p.89.)
[Jvf. J. Lov C 11, hvor der læses Hirtmæn, Hirthæemæn for Hærmæn,
og hvor Nogle, f. Ex. Rosenvinge, troe at finde et andet Ord med anden
Betydning; nemlig saadanne Adelsmænd (Hærmænd, eller Herremænd), der giorde
Tieneste ved Kongens Hof, og svarede til en noget sildigere Tids
Hofsinder. Dette kunde derved bestyrkes, at den gl. lat. Oversættelse af Loven paa
dette Sted har Miles, (den platt. Overs. Ridder) i Stedet for homines
dominorum, som findes paa de øvrige Steder forhærmæn, ell. køærræmæn.]
Ligesom nu den sidstnævnte Skrivemaade og Fortolkning af Ordet
”Herremand” frembyder en vis naturlig Analogie til en heel dansk
Ordrække: Adelsmand (nyere), Bondemand, Borgermand, Hofmand,
Krigsmand, Klostermand, Præstemand o. f. v., saaledes svarer ogsaa
Herremand til en anden Række af sammensatte Orddannelser fra ældre Tid
i vort Sprog: Herredag, Herrestand, Herrebisp, Herrekloster, og
endelig det sildigere Herregaard. I alle disse Ord ligger Hentydning paa
Adel og Adelstand; og at en Herrestand og Ridderstand (”ordo
equestris”) fandtes i Danmark allerede i det 11te og 12te Aarh., viser baade
et af vore ældste Kongebreve (Knud d. Hell. 1085: ”præpotens, nobilis vel
ignobilis”) og Udtryk hos Saxo i 5te Bog med fl. St. En ”Ordo
equestris” i Danmark findes nævnt i et Pavebrev 1108. (Dipl. Svec. I. p. 132.)
Milites nævnes i et Diplom af 1206 (S. R. D. IV. 484.) og ofte hos Saxo.
Man ledes ogsaa herved til at antage Ihres Forklaring: ”Herreman nil
aliud fuisse quam Riddersman.” -
3. Hertil i det mindste slutter sig Overgangen til Ordets nyere
Betydning (adelig Herre, Adelsmand; især dog saadanne, der giorde
Tieneste ved Kongens Hof.) I denne Betydning er Herremand
i det 16de og 17de Aarh. traadt i Stedet for det tidligere Sofsinde,
og blev i Brug indtil Frederik III.s Tid, eller til Souverainiteten.
(Et classisk Sted til at oplyse denne Brug af ”Herremand” er
A. Vedels Overs. af et Sted hos Saxo. ”Er han Træl, da være
sig siden fri (liber); er han en Almues-Mand, da gives hannem
Skiold og Hielm (illustris evaderat); er han Herremand, da
slaaes han siden til Ridder.” 1575. S. 100.) Ivovf. Frederik II.
Gaardsret, 1562. §. 9: ”Er hand Herremand, eller werhaftig Karl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
