Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
342 ö Herremænd —
tha skal hand haffue forbrott sin Hest.” o.s.v. Allerede i Kogebogen,
som findes efter Henr. Harpestrengs Lægebog. (Haandskriftet fra Slutn.
af 13de Aarh.) forekommer C. 7: ”Thættæ ær the bæstæ salsæ,
thær hærræmæn hauæ”: hvor Ordet, som man let seer, bemærker
Adelsmænd, fornemme Herrer. — Ordets sildigste Betydning
(Eier af en Herregaard, Jorddrot) er neppe kommen i Brug,
før i Slutningen af 17de eller Begyndelsen af 18de Aarh. —
[Enten man saaledes i Jydske Lov (efter det Magn. Haandskr.) vil læse
Hærmand, eller med de øvrige gamle Haandskrifter Herremand, bliver
Bemærkelsen af Ordet i det 12te og 13de Aarh. i sig selv den samme; nemlig: en ved
ved forefaldende”Udgierd”og”Leding”(Krigsudbud)til personlig Krigstieneste (især
til Hest) forpligtet, og derved i Herrestand ophøiet Classe (Nobiles,
homines domini, Væbnere). Disse tillægges i J. Lov den Rettighed,
fremfor andre Havnebønder, ”at kiøbe saameget Jord, som de evne (orkæ),
fordi de giøre fyldest deraf; og fordi de vove deres Hals for Kongen og
for Landets Fred.” III. 18. (Jvf. i øvrigt om Ordet Herremand, foruden
Grams ovenfor anførte Afhandling, J. Hertzholm Parerga de servitute
personali & reali. 1673. p. 100. Ihres Gloss. I. p. 859. (Ordet
forekommer i øvrigt ikke i de Gl. Svenske Love.) Vels cho w de Instit. militar. Danor.
p. 117. 220. Mandix danske Landv. Ret. 2 Udg. S. 472. Rosenvinge
Retshist. I. 87. Molbech om Vornedskab m. m. Historisk Tidsskr. II.
S. 498—502.]
Herrensked, n. s. s. Hæriensked..
Herreskifte, n. s. Omskiftning af Herre og Herskab. ”Mange
herreskifte kwnne icke skee wden menighedz store schade.” P. Eliæ.
(Overs. af Er. Roterod. 1534.)
Herretieneste, n. s. Tieneste hos en mægtig, fornem Herre. (jvf.
Herremand.) ”Eedbundne Tienere, som vdi fordom tid gaffue
sig udi Herretieneste.” A. Vedel. Saxo. 39.
herrevaanden, adj. kræsen i at vælge eller tage en Herre; ikke let til at
underkaste sig en Herre. ”Penning er icke herrevaanden”: 5: Penge
kommer i Eiers Haand, enten han fortiener dem, eller ikke. (P.
Hegelund, A. B. C. af bibelske Ordsprog. 1588. p. 52.)
Hest og Harnisk (som ved Ridderes og Adeliges Liigbegængelse
og Begravelse i Klosterkirker førtes med i Liigtoget, og derefter
skulde tilhøre Klosteret.) ”Iæip Mortæsen, Prior innen Antworskou
.:: kennes oss fwlt och alt at haffue upboret af hedherlig ok
welbyrdug mann Beynd Billæ for kost, begengelsæ, hest oc har-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
