Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hialm 343
nisk, som wor forfadher (Forgænger) oc ham imellom. wor.”
Dipl. af 1471. (Bendi Billes Fader, Hr. Torbern Bille, er død
1465 eller 1466. Aarstallet, 1468, som fandtes paa hans Liigsteen i
Antvorskov Kirke, var (i Følge Hr. M. Kall-Rasmussens Undersøgelse) urigtigt.
Jeip Mortensen (Jacobus Martini) var Prior i 3/1957 i Aarene
1468—1487.)
hestfør, (hestefør) adj. som kan sidde til Hest, kan xide en Hest.
”Huer Mand som hafuer sit fulde Viud, oc maa sin egen Kiöb
raade, oc er hesteför, oc fuld ferdig, han maa selff sine Penge
raade.” Chr. IV. Norske L. Arveb. c. 19. (jvf. Ostersens
Glossarium. S. 368.)
Hesteleie, n. s. En Afgift af Bønderne til Styresmanden (for at
hölde sig med Hest og Brynie i Ledingstid) men som det til andre
Tider forbydes Kongens Styresmænd at fordre. s. J. Lov. IHI. 2.
Ligeledes i Erik Menveds Forordn. 1304. ”Inhibitum est ne
gubernatores Salarium, quod hæstælæghæ dicitur, tempore
expeditionis recipiant quoquo modo.” (Kof. Anchers Lovh. II. 538.) Ogsaa
fik Sandemænd Hesteleie, for at ride til Tinget i deres
Forretning. J. Lov. UI. 1.
Hestelæge: brugtes allerede i 15de Aarh. for vort nuværende
”Dyrlæge.” ”Anders stoldswen wor nadegæ Hærres kongh Hansses
Heftælæghæ”: skiødede 1485 en Eiendom i Søborg By til Esrom
Kloster.” (Ny D. Mag. V. 124.) ”Hesteleege, equarius medius.”
C. Pedersen. Vocabular. 1510.
heyne: [enten vort nyere hegne, eller et andet verb. af det gamle
hæga, hægia, (Sv. haga, disponere, ordinare), hvoraf Isl.
Hægindi, Nytte, Beqvemmelighed.] ”Closter lood arligæ illæ (flage) po
een Mosæ — som lep Lycke heynede tiil sig (tilegnede sig?) oc holt
hanum (Mosen) met vrættæ.” 1468. (Scr. R. D. IV. 349.) Jvf. i
øvrigt hegne.)
Hialm (Hielm:) Hialmgaard, (Hielmgaard) et Rum med løst
Tag, som hviler paa Stolper, til at gienme Sæd under, (jvf. Isl.
Hiall.) s. J. Lov. I. 55, hvor der nævnes ”Hialm æth nokre
andre huus.” Det er saaledes omtrent hvad vi nu kalde Skuur;
kun at dette har fast Tag, og ofte er lukket med Brædevægge. —
Ligeledes forekommer Hielmgaard, paa et Sted i J. Lov. III. 60, hvor
Talen er om ”Apældhgarth, oc kalgarth, oc hialmgarth, oc tofthgarth.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
