Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
344 Hialmervold —
(Hielmgaard er saaledes et indgierdet Sted, hvor en eller flere Hielme vare
opsatte, og svarer omtrent til det, man nu kalder en Stakkehave. At
Hielmgaard, efter Rosenvinges Mening (J. Lov. S. 407) skulde bemærke
det samme som Hielm, har ingen Rimelighed.)
Hialmervold, n. s. Styre eller Stang paa Skibsroret; Rorpind.
(Af det Isl. hiálmvölr.) ”Clavus gubernaculi de navi, hoc est
hyalmerwol.” Slesvigs gamle Stadsret. §. 71.
Hialte: Haandfang paa et Sværd, Sværdfæste, Sværdgreb. (s. Kavle.)
Isl. Hiallt. ”Indtil saa længe hans gode Sværd Det midt i
Hialtet brast.” K. V. Nyerups Udg. I. 42. ”Han böd hannem Hialtet
imod.” sammest. I. 80. ”Han skiöd hannem Kloden og Hialtet frem.”
sammest. S. 67.
Hielperede, n. s. Forevending, Skingrund, hvorved man vil rede
sig ud af en Sag; Udflugt. (Et stadigen i Diplomer og
Retsdocumenter forekommende Udtryk) ”Alle thessæ stykke haue wi
louet ok sworet at holde oc fultkomme forvthen hielperethe ok
forvthen argeliste.” Dipl. af 1387. ”Tha scal sic ther engin met
(dermed) hielperæthe take, eller werghæ, at han engin thiænest
plictig ær.” (Calmarske Forening. 1397.) Ny D. Mag. III. 67.
”Forwthen allæ argelistæ, eller nogræhandæ helperædhæ, ther mic
kunnæ til helpæ kommæ, oc Steen Bassæ kunnæ til scadhæ
kommæ.” (Et Orfeidebrev af 1421.) ”Then hielperæde dwger
platt inthet, som I wele haffwe af the twenne argument.” P. Eliæ.
Biskopp. Giensv. 1533. Ce. 3.
hielpsommelig, adj. hielpsom, fom gierne vil hielpe.
”Hielpsommelizge mod huer anden, at den ene skal hielpe den anden, naar
behoff göris ath arbeyde.” Jertegns Postill. 1515. f. 49.
hiem, adv. ”At komme En selv hiem”: Talem. at gaae ud over
Een selv. ”Deris Forræderi vaar kommen dennem (selff hiem.”
Vedels Saxo. 1576. p. 350.
hiemfinde, v. a. hiemvise en Sag fra en høiere Domstol.
”Huorforre wi igenn hiemfinde forne C. Wiffertz Udeschning till Frue
Beathes ... sedwanlige boendis, bliffuendis rette wernething.”
(Rettertingsd. 1586. Rosenv. IV. 98.) Ligeledes: hedenfinde ”en
Sag fra Skaane til Jylland.” 1586. sammest. ;
Hiemfærd, n. s. 1. Medgift, Udstyr. ”Gifter father sin dottær ut
met hemserth.” J. Lov. I. 5. (”Bryllups-Udflyening” i Christ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
