Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hion 347
Taussen finder man hit for det. ”hit fede Bröd.” 1 Moseb. 1.
49, 19. hit slörs Folck.” 4 Moseb. 11, 4. hit sköne Bierg. 5
Moseb. C. 3. hit Trældoms Huus. sst. C. 4.
Hinderdagh-gift, n. s. Morgengave, Andendags-Gave. ”Da arffuer
hun (Hustruen) icke nogett aff hans goedz eller af sin
llinderdagh–gifft.” K. Hanses Stadsret. 1484. (Tillæg. c. 51.
Rosenvinge. S 572.) Sv. Hindradagsgiæf. Vestg. Lag. Gipt. B. c. 2. 3.
og Hindradagher (sammest.) d: hin annar dagh, Andendagen efter
Brylluppet. [sIhre. Gl. I. 873. Schlyters Gl. til Vestg. L. p. 421. 422.]
hindre: opholde, holde fast, arrestere. ”The forde bymen sculæ hauæ
fulmacht at hindræ ther i byen them, som them ære schylduge.”
Erik af Pomm. Priv. for Malm. 1415. (Orig. i Malmø Arch.)
”Hwo som annen dræber... han scal hindres aff fogde,
borgemestere oc raad, oc settes i byes hechte.” K. Hanses Privil. for
Kiøbenh. 1485. (”besætte elder hyndere fremmed manz guodz.”
s. den d. Overs. af Ribe Statsret. §F. 52. Rosenvinge. S. 247.)
Hiog: Daarskab, Narreværk, Spøg. ”Somme nymmæ Bogh oc
Somme Hiogh:” Ordspr. hos P. Lolle. 1506. (Nyerups Udg.
Nr. 386.) I Riimkrøniken 1495: ”Thet syer ieg edher for wthen
hiog.” v. 2634. (ɔ: for Alvor.) ”Han sade, ieg wor encthen
megeth klogh, eller ieg foor aldels meth hiogh.” v. 633. 34.
Hion: n. s. et baade ved Ælde og Betydning mærkværdigt
Rod-Ord, hvis forskiellige Brug især tilhører den gammel- svenske og
danske Sprogform, hvor det oftest fremtræder som collectivt Subst.;
men allerede Ihre tillægger det ogsaa individiel Bemærkelse
(”individuum humanum, persona.” Gl. I. 876. Jvf. Stedet i Westm. Lag.
(ældre Haandskr.) BB. c. 49. ”bitir hundir hion”: bider Hund
Folk; i Modsætn. t. fælati ɔ: Fæ. Schlyters Udg. p. 46. s. nedenf.
Nr. 3.) Slægtskabet med Angels. Hiva, pl. Hivan, Huusfolk
(familiares) og andre gammel- tydske Ord: Hiwen, familia ; Hion.
Tyende, Tienere (Otfrid); Hiun, matrimonium; Hiwo, Hiwa.
Ægtemand, Ægtekone, m. fl. (Graff. IV. 1066. 67.) er tydeligt
nok; men kan her ikke videre forfølges. (jvf. Hæske.) 1.
Ægtefæller (coll. Mand og Hustru.) Samnes hyon oc fa the ei börn.
J. Lov. I. 6. Uten af (of d: om) hyon skiles at for cristendoms
logh sst. I. 6. 2. Slægt, Familie (Huus, Stamme.) ”Hwær
æfftær synæ twnghe ogh hion.” (secundum fumilias. Vulg.) Gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
