Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
348 Hion —
d. Bib. 1 Moseb. 10, 5. hionenæs hoffwedhe. (capita familiarum.)
4 Moseb. 7, 2. 17, 3. Hwarfore borttages hans naffn aff syn hion?
sammest. 27, 3. 3. Tyende, Tienestefolk. (sing og coll. Ogsaa
pl. hionæ forekommer. Jvf. Huushion.) annöthug hion: ufrit
Tyende. Siæll. L. II. 45. Nokær hans hionæ, fræls ællær annöthug.
sst. II. 32. Giuær man annödoghæ hionæ frælsæ. Sk. L. VI. c. 5.
(Jvf. VI. 2. VI. 10. VI. 13.) Um hionæ lyusæs frælsæ. Er. Siæll.
Lov. III. 16. rethæ foræ sin hion. (rede (Mad) for sit Huusfolk.)
Er. Siæll. L. I. 31. — ”I jacobs ok lyas ok beggæs theres hions
bolighe.” (famulæ utriusque.) Gl. d. Bib. 1 Moseb. 31, 33. (Jvf.
45, 16.)
(I denne Betydning findes det ogsaa i endeel Ordsprog, om hvis Ælde
det kan vidne. Saaledes f.Ex. Laass giör Hyoon saatthe. (P. Lolle. Nr. 971.)
Goth waare Hyon, waare eij madhen, sadhe Kiærlinghen. Nr. 985. Ny
Kar ære Hyon kære, oc gamble flyde i Illæn. 1005. — ”Hionens
Troskab styrker Bondens Boskab.” P. Syv. I. 437. og fl. — Det kan bemærkes,
at Ordet Hion synes at være kommet af Brug i det 15de Aarh. Den Gl.
d. Bibelovers. er af de her benyttede gamle Kilder den sildigste, som har det;
i Riimkrøn. findes det ikke. Dog har Chr. Pedersen i sit Vocabular. 1510:
”samilia, Hion eller tyuende.” Den ganske analoge Brug af Hion i
svenske Love oplyses fuldstændigt i Schlyters Ordbøger til Vestgöta Lag
p. 422. Ostgöta L. p. 294. Uplands L. p. 343. Söderm. L. p. 246, og
Westmanna L. p. 280.)
Hioneleie, n. s. Tienestefolks Løn. ”Uten for sine rette cost oc
hyonæ-leghe.” J. Lov. I. 3.
Hionelag, n. s. Lag, eller Forening, hvorved en Familie stiftes;
1. Ægteskab, Ægtestand, conjugium. ”Hionælagh ær guth thækt,
om thet rættelighe haldes.” (Cod. Reg. 1390. 4to.) ”Hun
(Præstinden Anna) haffdhe liffuet siu aar meth sin bondæ (Ægtemand)
ij hionalagh.” (sammest.) ”Thre Personer scule wi — hielpe til
bröthit i Hionlag fore innen dagh vm eet aar.” (udstyre til
Giftermaal.) Dipl. af 1411. (D. Mag. IV. p. 321.) ”Kommæ the æy
samæn til hionælagh sithæn the wistæ thæt.” Er. Siæll. L. II. 17.
”At hon war hannom tilföghet i hionelagh.” (sociata conjuyio.)
Gl. d. Bib. 1 Moseb. 26, 7. Hon gaff hannom balam til
hionelagh. sst. 26, 7. — ”Hun gaffs i hionælagh effter gutz forsywn.”
1497. (Cod. Thott. 553. f. 157.) 2. Giftermaal, Bryllup.
hionelags daghenæ. (dies copulæ.) sst. 1 Moseb. 29, 27. 3.
Samleie, coitus. ”For the ther ey moghæ hyonælagh pleyæ, dwær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
