Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
360 Huld —
455. (s. Rosenvinges Udg. S. 281., hvor han oversætter Iuld ved
Dækken; men har S. 388 rettet dette.)
[Andre forældede Bemærkelser anføorer Ihre: 1) Suprema cutis; (De
Svenske have endnu Talemaaden: ”med hull och hår”, hvor vi sige: med
Hud og Haar.) Ligesaa Chr. Pedersen: ””aade med Krop och skind, h wld
oc haar.” (Vor Frue Tider. 1514. 2 E. 7.) hvilket rettere synes at maatte
henføres til denne Bemærkelse, end, efter Ihre, til den først anførte: caro.
2) corpus integrum. Nu er i det Danske (ligesom hos de Svenske) kun den
fierde Bemærkelse hos Ihre i Brug, der tydeligt nok kun er overført fra den
1ste: Udvortes Legemsfylde. ”At være ved godt Huld; at miste sit Huld.”]
Hulsaar, n. s. (D. Lov. VI. 7. 3.) Dette Ord forklares i
Almindelighed ved Huulsaar ɔ: et dybt Saar, som gaaer ind i en af
Legemets Huulninger (Caviteter) ”i Underlivet, eller
Brysthuulheden; eller overhovedet ethvert dybt Saar.” (D. Ordb. 2. Udg.
I. S. 981.) Det kunde synes, at Skrivemaaden Hulsaar (hvorved
nærmest sigtes til Hul, (Hull) foramen) er ligesaa antagelig; nemlig et
saadant Saar, der gaaer dybt ind, og danner et Hul, eller gaaer
igiennem en Legemsdeel; altsaa i Almindelighed: et dybt,
dybtgaaende Saar. — Dette svarer ganske til Forklaringen i Er. Siæll. Lov.
III. 38. ”Thæt kallær man Hol-saar, thær æntingh ær i öfræ gulf, ællær
i nethræ gulf, ællær gömæn hand, ællær gömæn Foot, ællær hwar fum
thæt ær, thær twa æræ munnæ, ok hælt (heelt) umkring.” Rosenvinge vil
adskille den fidste Deel af Perioden (ællær gömæn hand o.s.v.) fra den første;
dette er at berøve Sætningen dens syntactisk rigtige Sammenhæng. Strax
efter: Særær man annær holsar, ællær (ɔ: enten) twi mynt (tvemundet)
sar, ællær enmynt sar, flere samæn.” Her betegnes tydeligt saavel Hulsaar,
der gaae ind i en af Caviteterne (enmyndet) som Saar, der gaae
igiennem et Lem, (gömæn hand, ællær soot, o. s. v) eller tvemyndet Saar.
(Jvf. Gulv, ligesom ogsaa Anders Sunesens Forklaring til Sk. Lov. V. 23.
(Rosenvinges Udg. S. 66. Anm. t. Er. Siæll. Lov. S. 357.)
Hulster, n. s. Skiul, Giemme, Giemmested. (A. Sax. Heolstr. Af
hylle, hyllie.) ”Saa gingæ the bort oc stode paa skywll... i
hulsther oc dwll.” Riimkrøn. 531. 32.
Humlekiær: et sieldent Ord, der forekommer i Stedet for:
Humlegaard, Humlehave, i et Skiødebrev af 1404. ”Item halue aggre,
halue engæ, halue skowæne, halff fiscewatn oc fægang oc halff
hwmlekiær.” (Udv. D. Dipl. S. 189.)
Humlemester: Opsynsmand over Humlegaaarden eller
Humlehaven, f. Ex. ved Klostre, hvor han maaskee tillige tiente som
Urtegaardsmand og Podemester (for saa vidt som Munkene ikke selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
