Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
364 Huusbrud —
o. d.: Item j. huith Teghen (Tækken, Teppe) oc j. röth, iij.
Husbonet,” o. s. v. (D. Mag. V. S. 214.)
Huusbrud, n. s. Indbrud i anden Mands Huus eller Gaard, for
at rane. ”Æn brytær man bondens hus up... tha ma bonden
delæ hærværki for husbrot, oc gæstæn ran for sinæ kostæ ther
han tapæthæ.” J. Lov. II. 39. (Jvf. Schlyters Glofs. til Östgöta
IL. p. 291. 297.)
Huusegel, en. Jistap. ”Naar det fryss, da bliffue hussegle, lige
som spiud paa stage.” Gl. D. Bib. Syr. 43, 21. (N. S. 1sjäkel.)
Huusfiende, n. s. Fiende eller Plage, som man har i sit eget Hiem;
Huuskors. ”Armods husfiende, som haffde plaget hende (Kirken)
i mange Aar.” Vedel. Saxo. 500. ”Wdyder oc hemelige
Husfiender.” Fort. (S. 14.)
Huusfrue, (Hussrue) n.s. det oprindelige Udtryk for Bondens eller
Husbondens Ægtefælle, Kone i Huset, (Madmoder, domina;)
ligesom ogsaa i det ægteskabelige Forhold: Ægteqvinde, Kone, uxor,
coniux. (Saaledes findes, hvor Vulgata i Latinen har disse Ord,
Hwsfrwæ og Hwssru, paa mangfoldige Steder i den gl. D.
Bibelovers. f. Ex. 1 Moseb. c. 12, 30. 31. 34. 39. 45. 2 Moseb. 31, 3.
4. 5. 5 Moseb. 5, 21. Domm. B. 13, 2. o. s. v. Dog finder man
heller ikke sielden hwstrw. — I Hans Mikkelsens N. Testam. 1524:
”Ligeruis som naar en mand dör, saa er hussruen fry — icke
saa, at hussruen ey motte tage en anden mand.” (Fort. t. Br.
til Rom.) — I Diplomer og Breve fra 15de Aarh. bruges baade
Hussrue, f. Ex. i et Skiøde af 1465 (s. Ordet Fænke) og Uustru
(f. Ex. et Gieldsbrev af Jøorgen Krumpen, Siøborg 1470. Orig. i
Geh. Arch.) Tidligere finder man Husfro (Skaanske L. Hadorph.
p. 26.) Hnsfræ (J. Lov. II. 101.) ”Man eller Husfrö” Er. Siæll.
Lov. I. 24. ”Bonde oc Husfrö.” sst. I. 27. 28. (s. Frue.)
Man seer her endnu tydeligere Afstammelsen fra det Isl. Husfreya; (ogsaa
Huspreya; i den sv. Vestg. L. Ærfv. B. 12: Husprea; jvf. Goth. Frauja,
dominus;) hvorimod den sildigere, af Udtalens støorre Lethed medførte
Overgang til Hustru, Höstru, Hostru m. m. ikke har fundet Sted i det Islandske.
I Riimkrøniken (omtr. ved 1480) dens ældste Udgave af 1495, findes endnu
overalt enten Husfrwæ (390, 990, 1263, 1368), eller Husfrw (1251, 1413,
1461, 1601, 2923, 3710, 4124, 4248.) I sildigere Udgaver fra det 16de
Aarhundrede er Formen forandret til Höstru, hvilken Skrivemaade dog aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
