Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Huuskarl 365
var almindelig, og. forsvinder efter Reformationen, ell. med det l6de Aarh.
”Hustru” blev i det 17de Aarh. almindeligt gieldende (saaledes i alle
Bibeludgaverne og i Christ. V. Lov 1683.) Imidlertid har Ordet Huusfrue, ved
Siden af Hustru, holdt sig hele det 16de Aarhundrede igiennem (hos A.
Vedel f. Ex. 1592. 1593; og i Saxos Krøn. 188. ecte Husfrue. 282; men
ogsaa Høstru. 95. 99.) paa enkelte Steder ( Ex. i Liigprædikener) finder
man Husfrue endog i det 17de.
Man seer ogsaa, (i 15de Aarh.) at Enker vedbleve at kalde sig saaledes,
naar de hensade ugifte, og havde eget Huus: ”Iek Kirstina, Borquord van
Hammels effterleuersche, Huszfru i köpmanhauen, kennes met thette
myt opne breff.” o.s.v. (Dipl. membr. 1478.) — I et ganske eget og
usædvanligt Tilfælde forekommer Hosfru (og ellers Hostru) i et Diplom fra Aarhuus
1499; da der i dette Gavebrev til Hell. Aands Kloster nævnes en Abildgaard,
”som ær liggendes nordhen wthen byen mellom Wyllatz Mwrmesters
abbelgardn oc Pauel Nielsöns, som fyk Knud Erkedegns hosfru.” Paa
andre Steder i Brevet nævner Giveren: ”myn kyære Hostru”, ”hostrw” og
”Hostraa.” (Hübertz Actst. I. 87.) Da en Erkedegn dog ei kunde være gift,
maa her vel ved Hosfru (Husfru) menes en forhenværende Huusholderske
hos Knud ECrkedegn, som siden havde ægtet Poul Nielsen.
Huusherre: hos Taussen for: Huusbonde, Ægtemand. ”Hun
giorde syn kiære husffherre selskaff saa lang en Væy.” Potstill.
Vinterd. f. 41. a.
Huushion, n. s. (coll.) Huusfolk, Tienestefolk. ”Konnynghens
hwshion: domestici regis. II. Sam. 16, 2. (jvf. Hion, 3.)
Huuskarl, n. s. en vaabendygtig Karl eller Svend, som tiente enten
Kongen, eller en Ridder, en Herremand. Svend Esftrithsen sendte
1069 nogle af sine Huuskarle (Densca Huscarles) til England. (Scr.
D. D. II. 456.) Benævnelsen var ogsaa overført paa den af Svend
Tveskiæg i England oprettede, under Knud den Store meget
forøgede staaende Hær eller Garde (Thinglith, Sv. Aagesen.
Thingmannalith, Snorre Sturl. s. Thingmand.) — Man finder derfor ogsaa
i de ældre engelske Krøniker og Annaler jævnligen Ordet Huscarlæ,
Huscarles, og ved ucorrect Skrivemaade Hutsecarli og Butsecarli. (Hos
Matthias fra Westminster p. 214: ”Nanici Stipendiarii.”)) (”Huscarl” (homo
regis) og ”Huskarle” nævnes flere Steder i Domesday Book fra Vilhelm
Erobrers Tid. (Jvf. H. Ellis Introd. to Domesday B. Lond. 1833. I. 91.
II. 151.) Indretningen, eller Levninger af disse Huustropper, synes at have
vedvaret længe efterat det danske Herredømme var ophørt. Danske Huuskarle
nævnes i Aarene 1062. 1065. 1066., og en vis Eilaf Huskarl, der gialdt
meget under Vilhelm Erobrer, 1071. (Jvf. Langebeks Anm. til Vita S. El-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
