Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
366 Huusmand —
phegi. Scr. R. D. II. 455. 56. Kongespeilet. Quartudg. S. 249. Jahn
Nordens Krigsvæsen. S. 83.)
I Vitherlagsretten (Rosenvinges Udg. S. 2 og 4) forekommer Udtrykket
”Huuskarlastefne”, (”Colloquium, quod dicitur Huskarlesteffne”: Svend
Aagesen. c. 8.) som her bemærker: almindelig Forsamling eller Thing af
Vitherlagsmændene (Huuskarlene), som skulde stævnes af Kongen til at døomme
den, han vilde udstøde af Corpset.
Huusmand, n. s. bruges i 16de Aarhundrede i en Bemærkelse, der
ikke ganske svarer til den nærværende. HuusSmænd hørte vel ogsaa
paa den Tid til det ringeste Slags Landboer; men de vare for saa
vidt i en ringere Stilling, end de nærværende, at de neppe, eller
vel yderst sielden, vare selveiende, eller havde Jordfæste af en
Herremand eller af Kronen. De vare næsten altid bosatte i et paa en
Bondes Jord opbygget Huus, hvoraf de svarede Gaardens
Besidder en vis Leie, eller Dagsværk. Bondens Huusmand havde ogsaa
den Tid stundom nogle Tønder Land at dyrke, eller han boede i
et jordløst Huus. — Der nævnes desuden (især imell. 1570-1600)
jævnligen Gadehuusmænd, og disse vare saadanne, hvis Huus
ikke laae paa nogen Bondelod, men paa et Jordstykke, der var
taget af Byens Gade. (Jvf. især Jacobsen om det d.
Skattevæsen. S. 48—50.)
huusraadig, adj. som sørger vel for Huset, huuslig. ”En
huusraadig quinde er hendis hosbonde en glæde.” Bib. 1550. Syr. 26, 2.
(häuslich. L.)
Huussinde, n. s. Huusfolk, Tyende, Familie. (Slægt og Tienestefolk.)
”Hworledes iorden oplod syn mund, oc slugte dennom med deris
hussinde oc Pauluner.” Taussen. 1535. (5 Moseb. c. 11.) ”cum
domibus 3 tabernaculis.” Vulg. — ”Huussinde, byfolk, landsmend
oc gode wenner.” Taussen. Sommerpost. 1539. f. 218. 312 b.
og fl. St. (Jvf. Hofsinde.)
Huusting, n. s. Ting, eller Forsamling, som en Konge eller
mægtig Herre holdt med sit Huusfolk, sine Mænd eller sit Hof.
”Kong Olaff bleff vred oc ilde tilfreds ved dette Budskab....
men der efter holt hand Hussting met sine Mend.” P. Claussen.
(Snorre. 223.
Huustoft: er i vore gamle Love Benævnelsen paa Boelets Stamme
eller Hoveddeel — hvoraf i det mindste en Deel laae nærmest Gaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
