Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hvalflesk 367
den, hvis Bygninger derpaa vare opførte; i hvilken Omstændighed
den naturlige og oprindelige Bemærkelse af Huustoft maa søges.
(Jvf. Toft.) ”Sel man bort sit utlændæ, minnæ ellær meræ,
ok hauær han siælf æftær Husætoft.” Gl. Siæll. L. III. 5S.
Saaledes i Skaanske Lov. VI. 11: ”For husætoft scal man leding, innæ
oc stud rede.” (fundus dignior: And. Sunesen. C. 35. Han
modsærter den: ”adjacentia prædia, quæ fundis velut membra
capilibus obsequuntur”; hvorved menes Udland, Stuv, Særjord, Ornum
m. m. (Om Huustoften kunde deles og hvorledes? jvf. Histor.
Tidsskr. IV. 427; og Velschows der indførte Anmærkn. Det ovenf.
anf. Capitel af Gl. Siæll. Lov, der næsten ordlydende stemmer
overeens med Skaanske L. IV. 11., er af Vigtighed til at oplyse
Forholdet imellem Huustoft og Udland; men ikke ganske
tydeligt i Henseende til Huustoftens Deling. Jvf. Rosenvinges
Anmærkninger til And. Sunesen. C. 35. p. 31. 32.)
huusufsel, adj. huusarm; Fattig, som dog ikke tigger; eller ikke
egentlig er ”Stackarl” eller Stodder. ”Och siden det att skifte
iblant fattige Peblinger, arme Huususle Folck, och andre
Stackarle.” 1561. (Ny D. Mag. II. 276.)
Huusværing, (Huswerring.) n.s. Huusrum, Huus atboei, Huusleilighed.
”Degnin i Konge er hussuild och haffuer ingen husswerring, vdenn
hand leyer huuss aff andre som en anden gaardmand.”
Malmøhuus Lehns Landebog. 1569. (Det hedder endnu i Skaane
Huusvarelse; og Huusværelse bruger Chr. Ostersen i samme
Betydning. ”Husværelse, saa vijt et par Ectefolck kan holde Huus
oc Hion sammen.” Jurid. Glossar. S. 356.)
hvadhaande, adj. hvad Slags, hvilket Slags. (Ligesom det endnu
brugelige allehaande. Sv. hwarjehanda.) ”Ææ hwat handa nafn
thet hawer.” Dipl. 1404. (Udv. D. Dipl. I. p. 191.) ”Thy
giffwær jæch mægh skyldug... ffor allæ mynæ dorskab oc vndskab,
i huadhandæ madæ ther jæch haffwer thik amodh wæræt.” (Gl.
dansk Breviar. Cod. R. 1613. 4to.)
Hvalflesk: Flesk (Spek) af Hvaler (Marsvin o. d.) ”Att I wille
forschriffue Os fran Wortt Riige Norghe aff Bahuss Leen, eller
huor thett bedst er att bekomme, en Otting rett guod wng fersk
Hualsflésk, huilkett HI. F. N. wor kiere Moder haffuer werit
begierendis.” (Et Brev af K. Frederik II. 1581.) Ny D. Mag. I. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
