Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
368 Hwalsøke —
(Tidligere, i et Br. af Christian III. 1535, nævnes ”Raffreckeling
och hwalspeck.” D. Mag. 3. Række. IV. 190.)
Hwalsøke, n. s. i Henr. Harpestr. Lægebog I. 12. (S. 51 ) ”Amra,
Hwalsöky: (i et nyere Haandskr. Hwalsökæ). Thæt ær bæst thær
smörwgh ær oc flokkæst” o. s. v Amra, Ambra er den under
Navn af Hvalran, sperma ceti bekiendte Materie. ”öky, ökæ”
er maaskee det Isl. Auki, Forøgelse, Tillæg.
Hvalv: Hielaag; (egentlig: Hvælving.) ”Om thu hauer thiöckæ
hualuæ.” Dansk Lægeb. 14de Aarh. (Cod. Magn. 187. f. 11.)
hvart, aådv. s. under hvort.
Hvaser, en. En Sgqyvaldrer, Sladderhank, Ordgyder. ”Drasfwels
hwasere blaffre det som intet tiener til sagen, men de Wiise
offwerweie deres ord.” Jes. Syr. ved P. Tidemand. 1541. c. 21.
Hvaseri, n. s. daarlig Snak, Sladder, Sqvalder. ”Mett wartaffel —
geckerij oc daarespill, eller andett huaserij oc squalder.” P. Eliæ.
(En chr. Fyrstes Underv. f. 43. a.) ”Ieg holder deris Tale faar
Huaseri oc tant.” Reineke F. 1555. f. 257. b.
hveden, adv. hvorfra. (Undertiden blot: hvor, med tilføiet fra.
”Hveden Svig kommer fra, did farer Skade.” Ordspr. Pouchs
Problemata o.s.v. f. O. 4.)
hvege, v. n. 1. bevæge sig hid og did; løbe frem og tilbage; vifte
som Lue eller Lys. ”Mange hvegede hid oc srem oc tilbage i
Huset.” P. Tidemand. (Luthers Post. 1564. II. f. 150.) ”Nu for,
nu agter ud, heel gunstbegierlig hveger.” (Arrebo. Hexam. S. 189.)
2. uegentlig: være tvivlraadig, vakle i Sindet. ”Nu see wij mange
folckis sind saa raffue oc huege.” P. Eliæ. (Underviisn. t. en christ.
Forening. 1534. E. 3.) ”Dersom du for den Aarsags Skyld
hveger oc staaer i Tvifl.” B. Thott. Seneca. III. 46. (164.)
”Hofsinderne sagde, at de Græker huegede i deres Lydskyldighed og
Troskab.” Curtius ved M. Wingaard. (1704.) S. 255. — Heraf:
hvegtunget, adj. ustadig, upaalidelig i sin Tale; tvetunget. (Moths
Ordb.)
hvenner, hwænnær som: naar, naar som. ”Æn hwenner sua
timer.” J. Lov. I. 7. I. 11. ”Forthy at hwænnær sum thet gær
af sysken dele.” sst. I. 18.
hver, hværie, pron. (hwær: H. Harpestr. hwær theræ, hver af
dem. I. 77. II. 15. Ligeledes i Gl. D. Bib. hwar there, og hwer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
