Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hver mæn ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
370 hver mæn —
hovedet lader sig henføre til de nyere Ord: dog, alligevel, eller
omendskiøndt, om end. (Det sidste finder man oftere i
Lucidarius, f. Ex. p. 56: ”thouær men hanum tekker thæt”, endskiøndt
ham tykkes det; p. 20: ”thet hwer mæn the waræ teligh tusyndhæ”,
ɔ: om de end vare ligesaa mange tusinde; p. 58: ”thothuærman
fathær seer sin sön theræ”, ɔ: om endog en Fader seer sin Søn
der. p. 59: ”tho huærman thæt ær skyld ath i tusænde stikkæ”,
endskiøndt det er skilt ad, o. s. v. (s. endvidere Brandts Udg.
p. 56. 60. 62. 64.) — I vor gammeldanske Bibelovers. forekommer
dette Udtryk hyppigt, og skrives der, i Betydningen baade af dog
og endskiøndt: tho hwærmæn, (”tho hwermæn skalt tw ikke
ledhe myn sön thit”: filium meum tantum ne reducas illuc. 1
Mosebog. 24, 8.) thy hwermæn, attamen. (1 Moseb. 38, 26.) Ok tho
hwermæn, et tamen. (1 Moseb. 40, 23. Ok tho hwermæn
(endskiöndt) han kændhe brödernæ, Han war thogh ikke kændh aff
them. sst. 42, 8.) Tho hwermen, (tamen. sst. 45, 26.) Tho hwer
mæn (attamen. 2 Moseb. 8, 28.) Ok ey thy hwermen, nec et tamen.
(3 Moseb. 13, 55.) tho hwær mæn (Domm. B. 5, 19.) The
hwærmæn (omendskiøndt) j giorde thessæ thinghe: licet hæc feceritis;
og saaledes paa en Mængde andre Steder giennem hele
Haandskriftet. — Man finder ogsaa, skiøndt sieldnere, Ordene sammentrukne
i eet (f. Ex. thohwærmæn, ita tamen. 2 Moseb. 21, 19. 2 Kong.
B. 14, 3. thyhwærmæn, 5 Moseb. 19, 9.) Ligeledes sieldnere: thok
hwærmæn, (verumtamen) 1 Kong. B. 17, 3. 2 Kong. 12, 3 og 13; men
3 Moseb. 6, 12 læses: thog swo thy hwermen (ita tamen.) — I det
gl. danske Lovsprog finder man Tho hwerjen, og plur. tho hverium.
Sk. Lov om Arv. (Hadorph p. 53.) Tok hverjom. sst. om
Orbodemaal p. 61. p. 66 og fl. St. — thot waræn (i andre Haandskr.
thog hwæren.) Gl. Siæll. Lov. I. 1. 16. thot hwaræn. I. c. 2.
Vanskeligheden ved at forklare det, nian kunde sige ørkesløse Tillæg
hwærmen eller hwærmæn til den egentlige Conjugation (tho, thy, the,
thot, thok) har jeg søgt at formindske ved at antage det for et Slags ældre
Forsikkrings- eller Bekræftelses-Udtryk, hvoraf saa mange endnu høres i
Almuesproget. (Glossariet til den gl. D. Bibelovers. S. 622.) Saameget kan
i det mindste bemærkes, at dette Udtryk (saa vidt min Erfaring naaer) ikke
findes optages i Skriftsproget af nogen Dansk efter det 16de Aarhundredes
Begyndelse; saa lidt som det forekommer i Riimkrøniken, eller hos Hr. Michael,
og neppe i noget af de hos Ghemen i Beg. af 16de Aarh. trykte Smaaskrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
