Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— hyverve 371
I det Gammelskotske har man et noget lignende Udtryk the quheyr, the queythir
(thy hwær, the hwær) for: endskiøndt, uagtet. Maaskee er det ikke
almindeligt (i det mindste fattes det i skotske Glofsarier og Ordbøger;) men
forekommer hyppigt i J. Barbours bekiendte Riimkrønike: The Bruce. (f. Ex.
III. v. 14. 520. 625. Pinkertons Udg. 1790.)
I Gl. Sv. er samme Conjunction meget almindelig (Ihre anfører den
under Hwar (hver) i Formen ”at hvaru”) baade i Lovene og andre
Skrifter, hvor ogsaa Form og Skrivemaade ere ligesaa afvigende. Endeel Exempler
af en større Mængde anføres hos Ihre I. 943, hvor han tilføer: ut de
scribendi ratione inter priscos non convenit, ita nec minus incerta fuit
earundem interpretatio I DVestgöta-Loven finder man saaledes: bo at
hvaro;, py huaro, pbog ath hwario, (Schlyters Udg. p. 82.) py at
hwaru (sst. p. 50, 191.) bo huaro sua (ɔ: dog saaledes. p. 229.) End
videre skrives det i samme Lov: bot hvaru, togh at huario, byt hvaru
m. m. Schlyter forklarer det overhovedet kun ved c(amen. — I
Ølstgöta-Loven forekommer: bo huaru æru per ugildi firi rettum arvum: (dog ere
de ugilde for de rette Arvinger.) Schlyters Udg. p. 53. 390. Han forklarer
det her ved ”likväl, tamen.”
hversteds, adj. overalt, allesteds, allevegne. (øndique.) ”Hwerstetz
brænner wærdhen mwnke oc præsthæ.” (1488.) Cod. R. 1586.
f. 19. ”nwærstædz ropthe ware ondhe gærninghe rætwiislthetz hæffn.”
sst. f. 65. ”Eken marmorsteens graff, som war hwærstætz (undique)
prydh meth een vndherligh feygringh.” (mira pulchritudine de-
corato.) sst. f. 100. a. ;
Hverv, n. s. Forretning; Wrinde. (med pl. Hverve.) ”Nogle wore
Erende oc werfue:” forekommer i er Kongebr. af 1559. (Jvf.
min D. Ordb. 2 Udg. I. 1004.)
hverve, v. a. 1. vende, røre, bevæge hid og did. Stampæth synup
mæth lat (lunkent) watn oc hwærf (hværst) for innæn gomæ
(Gummer) rænsær houæth mæth nysæn. H. Harpestr. L. B. I. 71.
2. bestille, udrette, forhandle, underhandle. (s. Hverv.) K.
Christian I. befaler Raadet af Nørrejylland (Norrejudhland) at møde
i Viborg (11. April) ”ath werffwe wore oc righens
merckelighe ærende tiil klerckerieth, ridderskabeth och mene almwe.”
(1478.) D. Mag. 3 R. III. S. 270. Længere hen gientages: ”at I
. welle meth them vpa wore wegne werffwe forne ærende.”
— ”För ieg haffuer verffuit mit ærende.” Bib. 1550. (1 Moseb.
23, 33. ”meine Sache geworben habe.” Luther.) ”Som drage til
Kon: i Swerriige att huerffue hoes hanum om wiigen, om skiibe, och
huad hiellp wii osf tlil hanum skulle forlade.” 1526. (Ny D. Mag. V.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
