Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
372 hverve —
S. 117.) ”Them, som wdwoldhæ blandt folckett, schickedis for sammæ
folck i the stycker, som sculde hwerffwis hosf gud, ligherwiis som
meglere emellom gud och folk.” (P. Eliæ.) Biskopp. Giensvar. 1533. f. Aa, 3.
3. opnaae, vinde, erhverve; (ligesom man endnu siger: at hverve
Krigsfolk.) ”Allighewel troo wii stadheligen ... at mwæ meth
thette werdhens forgengelighe gotz werffue oss thet ewige liggende
fæ i hemmerighe.” (Gavebrev t. St. Nicolaikirke i Kiøbenh. 1473.)
”Vidrik hørte den bedste Part til, han hverved det ved sin Haand.”
K. V. Nyerup. I. S. 34.
hvervøiet, adj. (af hverve, hverre, at vende, dreie.) som har
ustadige, blinkende, glippende Øine. ”Huerfföyet, eller blincköiet,
petus.” (Vocabulor. var. expositio. 1576. f. 14, b.)
Hvidesøndag, n. s. Pintsedag, Pintsesøndag. (Isl. Hvita-Sunna;
Hvita-sunudagr, Hvitsunnuvika; m. fl. E. Withsunday. [Jvf. J. J.
Randklev om ”Hvidesøndag.” Saml. til den Norske Hist. V. S. 182—185.
Paus Norske Love. II. 275. 76. Christen-Ret. c. 8. (Hvyta-sannu, hvor
tydeligt Pintsedag er meent.) J. Arnesen Isl. Rettergang. S. 88. 89. m.fl.
Imidlertid bemærker Randklev, at P. A. Granberg (Nordiskt Kalendarium.
Stockh. 1818, S. 38.) forklarer Hvidesøndag ved 1ste Søndag i Fasten.
Men Stedet hos Hvitfeldt, II. S. 1146, som han beraaber sig paa, er i det
mindste misligt og uklart, skivöndt taget af Olai Petri sv. Krønike. S. Rer.
Suec. I. 2. p. 342.]
Hvidmad, n. s. al Slags Føde eller Mad, som er lavet af Melk;
Melkemad. ”Om fasten da forbiudess at æde ægh, melk, ost, oc
al hwidmad.” — ”Smör oc hwidmad.” ”Da bör hannem ad
holde sig aff all hwidmad om fasten.” Jertegns Post. 1515 f. 88. a.
hvidme, v. n. blive hvid; ligesom vi endnu bruge rødme. ”At
haaret paa samme Sted huidmer.” — ”Er det ogsaa, att han
huidmes wden paa kiödet.” Taussen. 3 Mosebog. c. 13.
Hvidlæder: hvidgarvet Læder; Handskelæder (sæmsk Læder.) ”Vdan
sfwo meghit hwidelæther the behöffwa ok wither thörwa til
læthring.” (Skraa for Skinder-Embedet i Malmø. 1429.)
hwilk, hwilik, pron. rel. hvilken, hvilken: ille, qui, den. (Isl. hvilikr.)
”Hwilk höfthyng hanum a syk bær i striith.” (H. Harpestr. Steenb.
32.) hwilk et sar. (Lægeb. I. 1. hwilk en lymmæ. (Lem.) II. 6.
Jydske Lov: hwilic man. III. 14. hwilik hærman. III. 15. I hwilic
skipæn ther han wil. III. 7.
hvilkeledes, adv. hvorledes. ”At giöre sine gierninger naar, hwor
oc huilkeledes han wil.” Taussen. 1539. (Sommer. Post. f. 12.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
