Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hvyvirving 373
hvilkelund og hvilkelunde, adv. hvorledes, paa hvad Maade.
”Hwilkelund wars herræ wægh skal redhes.” Cod. Reg. 1390.
24. b. ”Oc lathe got folk vnderstande, huilkelund han ær
bortrymd meth sælscaps pænningæ.” Gildeskraa XV. Aarh. (Ny D.
Mag. VI. 54.) ”Huilkelunde eller hwordane de ere skabte.”
Taussen. 1539. (Post. Sommerd. f. 253.) ”Hwilkelunde ville wi
det adgaa?” P. Hegelunds Susanna. 1578. f. 18. a.
”Huilckelunde at forelderne deris börn til höffuiskhed skulle opföde.” Ant.
Corvini Postill. v. Petr. Parvus. I. 30. (1539.)
”Iegh wor och koning en stacketh stund,
ieg wedh ey moxen hwilkelund.” Riimkr. 2146.
Hviin eller Hvin, n. s. Et ellers ikke bekiendt Ord af uvist
Slægtskab, hvis Betydning synes at være Ondskab, Slethed e. d. ”Offthe
ær Hwyn vndher hwith Lyn.” P. Lolle. 1506. Nr. 975. (”under
hvidt Skinad.” P. Syv. I. 249.) I Latinen hos P. Lolle: ”sæpe silet
nivea sub pelle molestia sæva” (Jvf. Isl. Hvinn, en tyvagtig Person;
Hvinska, Smaatyveri.)
hviinfryse, v. n. fryse meget haardt. ”Det hviinfryser, kfervet
hiems.” J. P. Colding. Etymol. latinum. (Maaskee om Virkningen af
en stærk Kuldegrad paa Tænderne, ligesom hviinsuur.)
Hvinghætte, n. s. forekommer i Talemaaden: ”Han har sin
Hvinghætte paa” ɔ: han vil yppe Klammeri, giøre Optøier (s. min
Ordspr. Saml. S. 324.) Formodentlig beslægtet med hvingel,
hovedsvimmel. Dialect-Lex. S. 228. (Talemaaden svarer til en
anden lignende hos Moth: ”Han har fin Ølhætte” ɔ: han vil drikke sig en
Ruus.)
hvinkle, v. n. logre (om Hunden.) ”Det maa være en slæm Hund,
der alleniste haffuer lært at giö, oc kand icke ocsaa huinckle.”
H. H. Skonnings Hyklekonst. (Aarh. 1640: f. C, 2.)
hvinte, v. n. løbe omkring, gaae omkring. ”Han hwinter io altyd
omkring som een glubendis löwe.” Taussens Postill. Vinterdelen.
fol. 176. a.
Hvirving: Gilde, Samqvem, Drikkelag: convivium. [Isl. Hvirfingr,
en Kreds, hvoraf: Hvirfingsdryckia, Drik i Vennelag,
Drikkegilde. ] ”Statuitur, ne de cetero aliqua convivia seu sodalicia, que
vulgariter gilde vel hwirwingh dicuntur, Hafnis habeantur.”
Kiøbenhavns Stadsret, 1294. §. 1. (Rosenvinges Stadsr. S. 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
