Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
374 hvis —
Huerring: Kiøbenhavns Stadsr. af Erik af Pommern, paa Dansk.
— ”Item de sancti nicholai hvirdving hoc idem debet observari.”
Jura civit. Apenradæ. 1335. sammest. S. 128. 442.)
hvis (hvos) Ting, for: hvilket, hvilken Sag; og i Genitiv. ”hvis
tings.” ”Til hwos thingxs witnæbyrth bæggæs woræ Inciglæ æræ
forhængdæ thettæ breff.” Dipl. 1410. (D. Mag. V. 41.)
Hviv, en (og et.) n. s. (Sv. Hwif.) Slør, Hovedklæde til at bedække
Haaret. (Colding. Etymol. lat. Calantica. Hviv, Hvivklæde.) ”At
en Nunne icke haffuer sin Viff paa.” (Luthers Post. ved P.
Tidemand. 1564. II. S. 13.) ”Han giffver mig Ganger oc Sadell af
Guld, oc der til Silcke-hviff.” (Tragica, ved A. S. Vedel. S. 61.)
”Hent mig ind mit Silke-huif. Och saa min Skarlagen smaa.”
Af en gammel Vise, optegnet i Skaane 1624. (Suhms Sauml.
I. 1. S. 111.) Jvf. 5Zviv. D. Dial. Lex. S. 229.
hvive, v. a. omhylle Hovedet; tilsløre (tage Hviv eller Hovedklæde
paa.) Goth. vaibjan, ligare, constringere. — ”Hun skiulte sig
met en Kaabe, oc huiuede sig.” Bib. af 1550. (1 Moseb. 38, 14.)
”Alle de Möer i Klostret var,
De hvived dem med deris Liin.” (K. V. Nyerup. II. S. 187.)
Deraf ogsaa: tilhvive: ”Hvi staaer hun saa tilhuivet slet, Oc skiuler
sig her for Dom oc ret?” (Hegelund. Susanna. 32. b.)
Hvivel, n. s. (Hrisffel.) det s. s. Hviv. Huiffel, Rica. (Vocabulor.
var. Expositio. 1576. f. 31.) s. Hovedhængel.
hvordan (hluoredan), pron. adject. ikke spørgende (hvorledes?) men
for: saaledes, saaledes som. ”Ligerwiiss som Christus kwnne
wære liiffacktig (huoredan hand i Sacramentet sandelige er)
foruden blod.” P. Eliæ. (Underv. til en christ. Forening. 1534. sol.
Gj. b.) ”Oc till hans bröst haffuer slige öghen, huoredane nogre
staalspegle the ere.” o.s.v. (sammest. f. A. 4.)
hvort, hvart, adv. hvorhen. (Isl. hvert, Sv. hwart.) ”I hwort
ieg for, elder hw or ieg wor.” Riimkr. 3260. (s. K.Hanses Krøn. 800.)
”Hueden den kommer, oc huort den farer igien, er icke at sige.”
A. Vedel. (Den 70. Psalme. 1593. H. 3.) ”Man veed ei hvart Lykken
vil skulke. P. Syvs Ordspr. I. 557.) ”Hwort Heiren flyger, der følger ham
Stierten.” H. Thomesen.
hvælgende, adj. (eller partic. af et Verb., som ikke forekommer,)
bundløs. ”Aaen vaar allevegne huelinde (hvelgende) dyb, vden
paa en stæd, som man kunde ride offuer.” Vedels Saxo. 318.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
