Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— hylde 375
Man siger nu svælgende. — Subst. Hvælg, for Svælg, skal (efter Vid.
S. Ordb. II. 679.) være brugeligt i Jylland.
hvælve, v. a. partic. hvalvt. vende et huult Legeme med
Huulningen nedad. ”Thet kar skal wæræ hwalft nithær a iorthæn.” Dansk
Lægeb. 14de Aarh. (Cod. Magn. Svo. 187. f. 34.)
hvætte, v. a. for: hvæsse, slibe. (Deraf: Hwætsteen: Slibesteen.
Harpestr. Steenb. 40. 41. Hvædsteen. H. Taussen.) ”Oc desse ord
— skulle legge deg paa hiærte, oc du skalt huette dennom for
dine börn.” Taussen. 5 Moseb. 6, 7. Vulgata har derimod: et
narrabis ea filis tuis. kungöre, i den gl. danske Bib.
hygge, v. a. [af Hug, Hu. Isl. huga, Sv. hygga: ”animum
attendere.” Ihres Glossar. jvf. A. Sax. hycgan, higgan, moliri,
perscrutari. Gl. T. gehugen.] mene, tænke, have i Hu, synes om;
”Tha ma han sige, hwat man hyggær um hanum”: (fynes om
ham: ”quid de se cogitet alter.” H. Harpestr. Steenb. 33. ”Iæk
hyggær thær um, at manghæ takær til at wære lækæ thæn thær
æy kan.” (jeg tænker, det er min Mening.) D. Lægeb. af 14. Aarh.
Det er samme Ord, der i Formen ”huge, imperf. hugthe”
forekommer i J. Lov: ”Han hugthe, at thet ware hans eghæt.”
II. 40. (jvf. II. 73.)
Hyggelse (llyggæls, pl. Hygelse) n. s. Dette hos H. Harpestreng
forekommende Ord (”genwarthælik hyggæls” gienstridigt, eller
bekymret Sind. Lægeb. I. 51. ”ondæ hygælse.” Steenb. 1.) synes
at maatte udledes af Hug, Hu, og det ovenanf. hygge. Jvf. Glofsar.
til H. Harpestr. S. 177.
hykke, v. n. formodentlig er dette Ord beslægtet med Talemaaden:
at sidde paa Hug. Efter Moths Ordb. bruges det om Haren.
(ivf. Isl. hoka, incurvare se.) ”At hykke og hoppe aff en Krog
i en anden”: Skonnings hed. Philosophie. S. 885. Jvf. D. Dial.
Lex. S. 231 hykke eller høkke: krybe frem, liste sig frem.
Hyld, Hvlde, Hyldest, n. s. Gunst, Yndest. (Isl. Hylli, T. Huld.)
— ”Ieg skulde mig tage til vare,
Oc vocte mig fra Fru Mettelilles Hyld.” Vedels Tragica. 55.
Deraf: He rrehylde, Herregunst. (K. V. P. Syvs Udg. S. 412.)
”Ierrehyllesth ær eij fattig Mandz Arffwæ.” P. Lolle. Nr. 442.
hvylde, v. a. i den usædvanlige Bemærkelse: skaffe sig Gunst og
Hyldest; eller opnaae, erhverve ved personlig Yndest. ”Hr. Niels drog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
