Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
376 hylde —
op at (ad) Dalerne, oc hyldede Dalerne til sig.” Hvitfeldt II. 906.
”Hand drog til Upsal, oc begynte at hylde sig Landet til.” sst.
S. 933.
hyldig, adj. af godt Huld, vel ved Magt. ”De vaare deyligere oc
hyldigere end alle Drengene.” Bib. 1550. Dom. I. 15. (”schöner
und bass bei Leibe.” L.) (s. Huld. S. 359.)
hylle, hylie, hølle, v. a. (impf. hulde, partic. hylt, höldt, huldt.)
1. skiule, bedække. ”ÆEn særær hin annær i anlætæ, swa at æy
hyll har.” (at Haaret ikke kan skiule Skrammen.) Er. Siæll. Lov
II. 107. ”At man gitær thæm æy hylt mæth thæt bretæ af manz
thymæl finger.” sst. II. 39. — hylyæ jordæns öffret. Gl. D. Bib.
2 Moseb. 10, 5. (operire. V.) ”Allæø höwæ biörgh worde hwlde
oc dwlde.” 1 Moseb. 7, 19. imperf. huldhe. 1 Sam. 19, 13. 10, 15.
15, 5S. 2. lægge Dølgsmaal paa; ikke gaae aabenlyst til Værks,
o. d. ”The haffuer höldt och döldt vor Skatt, och icke kommer
frem och lader thennom skriffue for skat.” Dom af 1573.
(Rosenvinge III. 219.)
Hyllielse, n. s. Klæde, hvormed noget tilhylles, bedækkes. (velamen.)
Gl. D. Bib. 2 Moseb. 34, 34.
hyrdeløs, adj. som er uden Hyrde. ”Iæch beder thik met mynæ
tharæ for the hyrdælöff foor, ther fuldh vildæ gaer j iammers
veyæ.” (Cod. Reg. 1613. 4.)
Hysken, n. s. ”hemmeligt Mag” (Lillehuus, Privet) N. Sax. Häsken.
Brem. Wörterb. II. 675. ”Teg kastæ hannum... i gömmen eth hysken
nedh for swyn.” Riimkr. 592. (”YUylssike.” Gl. D. Bib. 2 Kong. 4, 27.
Vulg. latrinæ.) Deraf: Hyskenstræde i Kiøbenhavn. E. Pontoppidan.
Orig. Hafn. S. 44. /
hæde, hædde, v. a. (Isl. hæde; af Haad, ikke af Had) bespotte,
forhaane. ”Gutz naffn hædhes aff edher. — The som hædhæ Gutz
ödmyukt met sin höghsærdh. (Cod. Reg. 4. 1390 f. 34.)
”Hwilkæn som hædher gutz naffn han skall dö meth æwerdhelik
dödh.” sammest. ”Ther som han var hæddh, gabbædh oc
kindpwsteth.” (s. gabbe.) ”Ther han gabbædes, spottedes oc
hæddes.” (om Christus hos Herodes.) 1497. Cod. Thott. 553. f. 151.
hæde, v. a. (partic. hædt.) Maa uden Tvivl være et andet Ord, end
foregaaende. (Jvf. min D. Ordsprogsaml. S. 375.) ”Hwer er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
