Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hædske 377
hædh, som han er klædh.” P. Lolle. 1506. Nr. 357. (P. Syvs
Ordspr. II. 150.) ”Hvar er swa hædher, som han ær klædher.”
P. Lolle. Ups. Haandskr. 215.
Hædersoffer, n. s. kaldtes efter Reformationen den Indtægt for
Præsterne, som nu benævnes ”Accidentser.” ”Tre Höytiders Offer, oc
der foruden Hedersoffer, som naar Börn döbis, Brude vies oc
Qvinder gaae i Kircke.” P. Palladii Tractat til Provsterne. 1553.
(D. Mag. III. S. 57.)
Hædske, Hæske, Hærscap, Herske, (m. fl. Stavemaader.) [Dette
for Danmarks og Sverriges gamle Lovsprog fælles Ord har, mere dog i
Afstammelsen, end i Betydningen, ved den afvigende Skrivemaade, faaet en
Uvished, hvilken det deler med Ordet Herremand. Ved at udlede Hædske eller
Hærscap af Herre. har man forvexlet det med 5Zerskab i dette Ords nyere
Betydning, og uden Tvivl fiernet sig fra den rette Afstammelse, som imidlertid
kan synes mere uvis i 2. Bemærkelse. (s. nedenfor.) En anden Udledelse af
Hær, en Mængde Folk, (Schlyters Glossar. til Östg. Lag. p. 290. 291.)
frembyder mangen Vanskelighed, hvor den skulde anvendes paa Ordet i vore
danske Kilder. (s. H5ærskab, nedenfor, som tydeligt nok er et andet Ord.)
Da man baade i det Isl. har Hiuscapi, Hyski; Frisisk Hiske; i A. Sax.
Hivscipe, Hivisce, og i Gl. T. Hiwisca, Hiwiski, (Graff. Sprachschatz, IV.
1068) for: Familie, ledes vi til det rette Stammeord i Goth. Heiva, A. Sax.
Hive, som baade bemærker Huus og Huusfolk, eller Familie; ligesom i Gl. T.
Hiwa, Ægteskab og Familie (Graff. IV. 1066.) Hiwi, Giftermaal; hiwjan,
gifte sig (IV. 1065. 1063.) o. fl.]
Ordet bruges: 1. om en særskilt Familie, eget Huushold,
med Indbefatning saavel af Mand og Hustru, som af Tyendet og
den øvrige samboende Familie (Hion.). I Skaanske Lov XV. 2.
siges om den, som ”fæster sig til Fællesbryde hos anden Mand”
og vil svigte sin Forpligtelse: havir han nokæt tilfört i hans(dens)
hærscap, ær han fæsti sic withær, tho at (om det end) ey mer
æn et las”: (si, ad assignatam sibi pertransiens mansionem, res suas
vel in unico curru adduxerat. Andr. Sun. p. 130.) I gl. Siællandske
Lov I. 6. hedder det om Huusfruen eller Huusmoderen, og hendes
Forhold til Huusfolkene: ”Then Husfrughæ kallæ wi syuk wæræ,
thær æy ma (kan) at sin syslæ gangæ, oc rethæ foræ sin
hæfkap.” — Ligesaa hæskap i Vestgöta-Loven (Schlyters Udg. p. 26.
60. 136 o. fl. St) Hos Hvitfeldt Hædske. ”Hand paalagde der
hos, at aff huer Gaard oc Hædske skulde giøris 14 Dags Arbeyde
for Kongen.” S. 511. Jvf. K. Anchers Lovhist. II. 149. — J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
