Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
378 Hædske —
denne sildigere afkfortede Form (Hæske, Hæskje, Hidske, Hæskend)
er Ordet endnu til i Dialectsproget, ikke allene i det nordlige
Jylland, i Slesvig og i Nordfriesland (efter Outzen), men ogsaa
paa Bornholnm og i Skaane; endog i Sydsiælland hørtes det,
skiöndt sielden, for 20 —30 Aar siden. (s. D. Dialect-Lexicon
S. 238.) I en Gildeskraa for St. Sørens Gilde i Rønninge
(Fyen) skrives det Hedske. f. Ex. ”Huert Hedske, som gildsysken
er, skiude en skieppe Biug til gilldis korn, oc huert enværende
follk j Skill” (Bendz Efterr. om Rønninge og Rolfsted. 1820.
S. 103. 104.) 2. I en beslægtet Betydning: Bo, Eiendom,
som Mand og Hustru have fælles, eller som Een af dem ved sin
Død efterlader. ”Oc (Enken) erfi ecki mer en half hersky.” J.
Lov. I. 3. (I andre Haandskrifter Heski, Herske.) ”The (Bondens
Søn eller Datter) mughæ ikki afhændæ af bondæns hærski utæn
hans wiliæ.” J. Lov. III. 44. (Jvf. Overskr. til Er. Siæll. Lov.
III. 35, hvor der læses hæskap og hærscap.)
Hæft, n. s. (”med Hæfte”:) frugtsommelig, med Barn. ”Hans
Sönæqwen war meth hæfdhe ællær barn.” Gl. D. Bib. 1 Sam. 4, 19.
(quæ prægnans crat. V.) ”Ø0wynnæ, som ware i barnbyrth ællær
meth hæfthe. (prægnantes.) 2 Kong. B. 15, 16. (Talemaaden
svarer til det Svenske hafvande, gravida. Gl. T. haft. ”Tho er sia
haftha gisah.” Otfrid. 1, 8. I gl. Svenske Love forekommer Hæft,
concubitus og hæsda, cohabitare.) Jvf. Haft.
Hæft, Heft, n. s. (Forstoppelse.) s. Zaft.
hæfte, v. a. standse, stoppe, forstoppe. At hæstæ bloth run
(Blodløb. ) H. Harpestr. Lægeb. I. 13. II. 33. 37. 51. hæftæ quith:
forstoppe, binde; obstruere. II. 61. hæftæ lös buuk. (standse Bugløb.) I. 62.
hæge, v. a. beskytte, holde Hævd over. (jvf. Hævd.) ”Lidet Gods
kan man værst hæge.” P. Syv. Ordspr. I. 151. (s. min D. Ordb.
2. Udg. I. 1021.)
Hæge: Omhu, Varetægt. ”Wdi wor konungelighe wern, hæghe oc
bescherming”: forekommer i Aarhuus Byes Privilegier af
Christoffer af Baiern. 1441. 2. Jul. (Hübertz Actstykker. I. S. 14.)
Hæggeme, Hæggom, Hæggumæ, n. s. Forfængelighed,
Daarlighed, Letsindighed. [Isl. Hiegomi; deraf : Hiegoma-tal,
Hiégomamål, o. fl. Gl. Sv. Hægoma: vanitas. Ihre Glofs. I. 803.] Tw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
