Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— hænde 379
offuergaffft sader oc modher ... oc alt konyngens riigæ, oc all
værildens Hægghemæ. (Gl. D. Tidebog. Cod. Reg. 1614.) ”Tha ma
han ey lengær draghæ hin, ær costan a, med hægumæ sinum.”
(tomme Ord, skuffende Snak.) Sk. Lov. VII. 2. ”Drick, och
daabbel, och hæggoms ord.” Hr. Michael. S. 53.
1. hægte, hegte, v. n. holde, staae imod.” Theth hectedæ ey mere
æn en lagæn.” Riimkr. 2652. ”Der hægtede huercken Harnisk
eller Been for Øxen.” A. Vedel. Saxo. S. 212. ”Der skulde icke
hegte nogen ting for ossl.” sst. 460.
2. hægte: I. v.a. fange, fængsle. ”At hand kand ofss med then
angill oc söde madkrog dess liistigere hegte oc fange.” P. Eliæ.
1527. (Svar t. Hans Mich. fol. D. 2.) ”Hand bleff hegtet vdi sterckt
Fengsel.” Vedels Saxo. 1575. p. 297. 2. act. hilde, besnære.
”Then dieffuels snare, ther haffuer tha hegtet till een tiidt
thennom, som ere wijsere en iegh noghen tiidt bliffuer.” P. Eliæ.
1526. (En christel. Underviisn.) I et usædvanligt Tilfælde bruges
Ordet i en Landstingsdom af 1559: ”De haffue hegtitt, snaritt oc biergitt
samme Springhual i obenbarlig Haff.” (i Kattegat, ved Fladstrand. )
Rosenvinge. I. 267. (Springhval. Delphinus Orca.)
Hægte, n. s. Fængsel, Arrest. ”Tha scal han af kungens loff gömes
i bysens hekte.” (Erik af Pommerns Privil. for Malmøe. 1415.)
Hælend, n. s. Helbred, Sundhed. Mandz hælend. H. Harpestr. Lægeb.
I. 3. Tha dughær thæt mykæt til therræ (Børnenes) hælend. I. 24.
(A. S. hælend, Particip. af hælan, sanare. Hæling, sanatio.) jvf.
hel, hele.
Hæliæ, (af Hel.) voldsom Død, Bane. (Isl. Helia, Hel.) ”til
hæliæ”, tildøde; (ligesom vi endnu sige ihiel.) ”At han beet
nokær man til hæliæ.” Er. Siæll. Lov. II. 66. ”Um han rathær
annær man til hæliæ.” sst. II. 31.
hænde, v. a. 1. Egentlig: give i Haand, lade faae eller komme til
Hænde (modsat: afhænde.) Saaledes: ”Hans nathe ey annet
begherende ær en fridh, endracht oc kerlichet, men will hende oc
giöre hwar danneman skell oc rætt.” (Dipl. 1468.) Jvf.
Talemaaden: at hænde Dom over. 2. faae i Haand; erholde, tage
imod; (vederfares.) Isl. henda. ”De stode der paa deris Herris
vegne, at hende oc tage huad Retten formaadde.” Hvitf. 4to.
Chronol. 3. Part. S. 142. ”At höre oc hende den dom, som da vorder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
