Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
380 hænde —
afsagt.” sst. p. 357. ”Ieg wil mögett heller hende schade, end giöre
schade.” P. Eliæ. 1530. (D. Skrifter. I. 375.) ”Tha will theth
hannum gherne saa gaa, Han hender alth som han trendher.”
(Riimkrøn. 4384. jvf. P. Lolle. 1515. f. 61. b.) ”Att giöre alle
andre det skiel, som han sielff wil hende oc haffue.” Taussens
Sommerpost. 1539. f. 286.
hændesløs, adj. som ei kan holde fast paa det, han har i
Hænderne. ”Det er höygt raadeligt, att wy ey were (wore) saa saare
fölöse(?) oc hendeslöse, att wy ey lade saa lettelig falde, det wy
en sinde haffue fattet.” Taussen. (Post. Sommerd. 1539.)
Hængekarm, en. Karm eller Vogn, hvis Fading hænger i Remme.
”Forgyldt er hendes Hængekarm.” Udv D. Viser. IV. 282.
”Du sæt dig i min Hængekarm,
Alle mine Svende skulle fölge dig fram.”
(Udv. Danske Viser, ved Nyerup. IV. S. 91.)
Hængelklæde, n. s. Klæde, hvormed Hovedet hængles (hvives;)
Hvivklæde, Slør. ”Mangen Mand — som aldrig Andet veed, end
at dit Hængelklæde dig selver kommer til.” Arrebo. Hexaem. 172.
Hængetøi (paa Heste:) Sadeldække, Skaberak, som hænges eller
lægges paa Rideheste: phaleræ. (Henr. Faber. Vocabular. 1563.)
p: 392.
hængle, v. a. behænge med noget, svøbe om, hænge over, især
Hovedet. (Hængel, Hovedtøi. P. Syv.) ”Da henglede oc swöbte
iomfru mariess söster hende, som det wor seduan der at klede
viduer.” Jertegns Post. 1515. f. 118. b. ”Søsterløs Qvinde gaaer
altid vel hænglet til Kirke.” Ordspr. (P. Syv. I. 398.)
Hærde, n. s. det nordiske Ord for: Skulder. (Isl. Hærdi.) Deraf:
hærdebred, adj. bredskuldret. (Hegelunds Calumnia. f. 12. a.)
hærdes, v. dep. blive haardnakken, giøre sig haard imod Lovens
Bud. ”Æn hærthes han i, oc wil æi utlatæ.” (nemlig de Koster,
han sigtes for at have stiaalet; om den, som er ”svoren til Tyv.”)
J. Lov. II. 108.) Jvf. II. 17. ”hærthæs han with i land” (vil han
ikke vige af Landet.)
hærdig, hærdug, adj. kraftig, haardfør. ”Thy at i thech skal then
hærdughæ födes, fom skal styrkæ mit folk.” (Cod. R. 1390. f. 41.)
”Wij kunde ladet en kön (dristig) oc herdig karll taget hanwm
aff dage.” P. Eliæ. (Sv. til H. Mikkelsen. 1527. p. 121.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
