Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
382 Hæriensøsn —
hæriæslig tydeligt.) [Herians karl, (Oluf Tryggesens Saga. Ed.
Skalholt. I. 206.) og Heriens kerling forek. i Isl. Sagaer som
Skieldsord.] Kaller man annen thiuf eller heriensön. Erik af
Pommerns Gaardsret. 15de Aarh. (jvf. Rosenvinges d. Stadsretter.
S. 25 og 585—86.) ”Tha scal han bliwe een selffwoxen
hærgenssfön alle synæ daghe.” Gildeskraa af 15de Aarh. Ny D. Mag.
VI. 54. ”Item, huo hin annen löchter, eller kaller schalk eller
hærgensön.” sst. p. 57. (Jvf. St. Knuds Gildeskraa. K. Ancher.
om D. Gilder. S. 111.) (Ligesaa i gamle Sv. Love, hvor
”förwunnin Hærjanson” regnes. til de groveste Skieldsord. K.
Christoffers Sv. Landslov. Râädst. B. 31. 1. — Det synes at være dette
Ord, som i Frederik II. Gaardsret og Christian V. D. Lov er blevet til
Horesøn, fordi man ikke mere forstod det gamle Udtryk. (”Horenson” forek.
dog allerede i Magnus Eriksens svenske Hofret) Om Ordets Udledning, jvf.
særdeles Ihres Gloffar. I. 818. (herjenslichen, som synonymt med
unerliken, forekommer i den plattydske Visby-Ret.)
hærjeslig, adj. og adv. ond, skadelig, afskyelig. ”Thænæ kuning...
theethæ seg hærijeslig oc görthæ mangæ undæ giærning aa mod
righet.” (I den saakaldte K. Eriks Danske Krønike.) Ny D. Mag.
V. S. 164. jvf. Rasks Anm. S. 195. (s. 5æriænssøn.)
Hærmand, n. s. Krigsmand, Stridsmand. ”stridhfwlle hærmæn.”
Gl. D. Bib. 2 Sam. 10, 7. (Jvf. Herremand.)
Hærretræ, n. s. en Garnhaspe, Garnvinde: girgillus. (Jon. Turonis
Vocabular. 1579. p. 65.) Et ellers usædvanligt Ord; men brugeligt
i Sønderjyll. Hadersl. A. [Ogsaa Hærræl: af det Fris. hare, hærre,
dreie omkring. s. D. Dial. Lex. S. 237. 227.]
Hærskab, n. s. Krigsmagt, Krigshær. Jæk ær herrens hærscaps
höfdingh. (exercitus.) Gl. D. Bib. Josv. 5, 14. Herren hærscapæns
gudh. (Deus exercituum. V.) 1 Kong. 19, 14. Hærskapæns styrkæ.
2 Kong. 6, 14. og fl. St. (Gl. T. Uexiscaft. Graff. IV. 985.)
Hærskiold, n. s. Krig, Orlog. ”Kan thet oc suo worthæ, at a
noket et aff thisse rike orlogh eller hærseyold vppa styrter.”
(Calmarske Forening af 1397. Ny D. Mag. III. 66.) ”Orlogh eller
Hærscyold.” Ny D. Mag. III. 66.
Hærstræde, n. s. I. almindelig Landevei, Alfarvei. ”Kongens
Hærstræde” ɔ: Konge-Vei. ”Yuer huar bymarc skule the egermen, a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
