Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hævd 383
marke bo, kunungs hærstræte göræ.” J. Lov. I. 56. (Jvf.
Rosenvinges Anm. S. 501. G. L. Badens hist. Afhandl. I. 202.
Olufsen i Vid. S. hist. philos. Afh. I. 350.) 2. Ordet bruges
ogsaa for: Hovedgade, Adelgade i eller giennem en By. ”Um
nogher man lather sin möghdyngh liggie swa lengie hon flyther offuer
hærstrædhe.” Lunds Stadsret. Rosenv. Udg. p. 62.
(Almenningsgade. Privil. for Landskrone og Malmø. 1415. §. 12. sst. p. 86.)
Ved Forening imellem St. Peders Kloster og Næstved Borgere
fastsattes bl. a. at ”Ingen skal bygge hærstrede vden Abbedens
radh.” (1484.) Scr. R. D. IV. 362. (p. 370 nævnes: ”en bolig
i brogade po syndre side, wæsten fore byes herstræde.”)
Hærværk, n. s. den høieste Grad af Vold, som tilføies Nogen paa
hans Grund, eller i hans Huus, enten for at rane fra ham, eller
begaae anden Voldsgierning paa hans Eiendom. (De forskiellige
Slags Vold, som regnes til denne Forbrydelse, opregner D. Lov. VI. 14de
Cap. Jvf. Ostersens Glosfs. S. 366.)
hætte, v. a. (med præp. ved.) I. sætte eller stille imod, til
Sikkerhed eller Vederlag. ”Bonde ma ei sele sin konæ iorth, uten
han hauer em goth iorth with at hættæ.” J. Lov. I. 35. (Jvf.
Rosenvinges Udg. af J. Lov. Anm. S. 498.) 2. vove, sætte
i Vove, vove sig til; ligefrem, ell. med Præpos. ved. [Isl. kætta,
vove, forsøge. Ligeledes i ældre Sv. hæta, hætta. jvf. Glofs.
I. 828.] ”At the hætte theræ hals for kunung oc landsens frid.”
J. Lov. III. 18. ”Sua myket sum han thor (tør) hans eth a
hættæ.” (vove paa.) sst. II. 107. ”Han scal sua myket hauæ with
at hettæ, sum han taker under sinæ weri.” sst. I. 30. (han skal
selv eie og kunne tilsvare saameget, som han tager under
Værgemaal.) Jvf. I. 35. og Sk. Lov. VI. 5. VII. 11. — Ogsaa reftex.
”nætte sig ved noget”: vove sig til, tage sig paa. ”Thi maa ieg kendes
thet blueligh, ieg hættæ megh weth then byræ.” Riimkrøn. 2074. ”Hwo
efthv, lath meg forstande, ther theg törde hethe weth saadan wande.”
(ɔ: Vaande, Fare.) Flores og Blantzefl. 1509. 31.)
Hævd: 1. Værge, Forvaring og Besiddelse. (”have i Haand og
Hævd.”) ”Hun haffuer tilbudit sig at wille forskaffe Lodtzeygeris
Beuilling och Samtöcke, som the trende gaarde nu y Haandt och
Hesffdt haffuer.” Dombrev af 1588. (Rosenvinge. IV. S. 125.
2. Røgt, Pleie. ”Hævd giør god Hest, og ikke høie Stalde.”
Ordspr. (Moth.) ”Hævd holder Hest i Værd.” H. Thomesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
