Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høifærde fig — 385
høfde, v. n. om en Ager eller Mark, hvor den med en smallere
Ende støder imod en anden Ager; deraf: Høfde-gierde, n. s.
(Forklaring s. ved Høvdeskiel.) ”Ther fraa och tiill som Gedebeck gierde
vedtagher mellom thet höffde - gierde, som N. Poulsens gorre i
Rynckeby oc Skowsbo Gierre höffder, ther giorde the Endeskell.”
Et Rebningsbrev. 1558. ;
høfskelig, adj. høvisk, anstændig, sømmelig. ”Han haffuer oc saa
höfffkelig tiltorn tald om henne.” Taussen. Vinterpost. f. 67. b.
Høibaarenhed, n. s. høi eller fornem Byrd; adelig Afbyrd. ”Hun
bad... at hand vilde see mere efter Höybaarnhed end Deilighed.”
A. Vedel. Saxo. 67.
Høidyr: stort Vildt, Adelvildt, Kronhiorte og Daahiorte. (T.
Hochwild.) ”Os er tilvidendis vurdit, huorledis ther slaaes oc
ödeleggis Höigdiur endt nu ther udi Juttlandt.” Kongebr. af Frederik I.
1528. (D. Mag. IV. 283.)
høie, (höghe) v. a. ophøie, forhøie. ”Ther han so giordhe, tha
höghdæ Gud hanom oc hans gotz.” (En gammeld. Legende om
St. Joachim, S. Anna og Jomfru Maria.) — At ”høige” (høie)
og ”forhøye Sild”: Udtryk, som forekomme i et Doc. 1544, og
hvis Betydning er mig ubekiendt. s. D. Mag. [3.] 1 Bd. S. 58. 59.
60. 64. ”Hun lagde oc sorhöyed ij lester sildt.” S. 60.
Høielse, n.s. I. Høide, Legemshøide. ”De ere mig meget lige, baade
vdi Aar, styrcke, oc höyelse.” Vedels Saxo. 1575. p. 71. 2. i
aandelig Mening: ”Paa det wy motte opkomme aff wor
nedrighed, da nedsteg han wdaff sin höyelse.” Taussen. Sommerpostill.
1539. f. 55.) ”O Korssens höyelse, o meenlöst blodh!” D.
Tidebog. 1497. f. 22.
Høifærd, n. s. (Sv. Hög færd.) Hovmod, Stolthed. ”Uöyfærd,
nijdskap, vrædæ, öffuerflödighed.” D. Tidebog. 1497. f. 35. b. ”Forthi
bedher jek, at... hans ödhmyughedh giöre fult for myn
högsærdh.” sammest. ;
høifærde sig, v. refl. og høifærdes, n. pass. blive hovmodig over,
hovmode sig. ”Hwilkin som högsfærdis, ikke wiliænde lydhe
prestens bwdh. Gl. D. Bib. 5 Moseb.. 17, 32. högsærdis ællær
hofmodis. sst. 32, 27. (superbire. Vulg.) — ”Alligeuel at dw haffuer
giffuit migh stor naade, visdom oc rigdom, met verdenss mact och
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
